Også når det gælder kabinebelysning satser vi på LED som lyskilde. Det, der i mange år har været et fast element i instrumentgruppen, kan nu også udnyttes til kabine- og læselamper, takket være den løbende forbedring af præstationerne for hvide og farvede LED'er - med lavere energiforbrug end glødepærer. Det giver ud over belysningens rene funktion også nye muligheder for det dekorative aspekt i kabinen med et stort felt af udsmykninger.
Kompleks funktionalitet på minimal plads - det er en af de kernekompetencer, der benyttes i loftskonsoller fra HELLA. Det er ikke mindst videreudvikling af LED-teknikken og HELLA's evne til at forene pålidelig elektronikudvikling med præcis disposition af optikken i eget regi, der sikrer, at der igen og igen sættes milepæle på området for højt integrerede funktionscentre i bilernes loftskonsoller, styrecentraler til lofts- og læselamper, orienterings-uplight, rullegardiner, skydetag og kabineovervågning.
Pladsforholdene, der bliver mindre og mindre, fortrænger i stadig større grad glødepærerne fra deres normale plads. LED'erne, der hele tiden bliver mere effektive, har imidlertid fremragende lysegenskaber og kræver minimal plads. Den fladeste læselampe i HELLA's produktprogram har en maksimal tykkelse på kun otte millimeter. Kombineret med en avanceret udformning af reflektoren og optikken opnås en kvalitet i lofts- og læselys, som tidligere ikke har været mulig.
Ved orienteringslys forstås - svarende til arkitekturbelysning - et svagt lys, så man kan orientere sig i rummet. Det har desuden en dekorativ karakter og kan med den rigtige udformning fremhæve specielt design i kabinen eller overraske ved uventet anvendelse bag gennemsigtige materialer. HELLA sætter også her nye standarder med den mest avancerede LED- og lyslederteknologi.
HELLA's sortiment af små lamper og miniaturelamper omfatter lamper i fodbrønden, i handskerummet, i bagagerummet og i make-upspejlet.
Lamper både til universal anvendelse og lamper udformet til et bestemt formål udgør HELLA's mangeårige erfaringsgrundlag for udvikling af lamper. Gennemført konstruktion og omfattende ressourcer samt miljøvenlige processer garanterer et attraktivt pris-/effektforhold.
Begrebet "radome" kendes fra bl.a. flyteknikken og betegner afskærmningen (kuplen) af et radarsystem. Den placeres normalt synligt i kølergitteret på biler. Den beskytter det skrøbelige radarhoved mod påvirkninger udefra, mens den samtidig sikrer optimal gennemtrængning for radarsignalerne.
HELLA er førende i verden inden for præcis og bæredygtig udvikling og produktion af radomer, og med 3D-visualiseringsværktøjer kan HELLA hjælpe kunderne med at visualisere individuelle stylingidéer.
HELLA har mange års erfaring i produktion af lygteelektronik og producerede den første højtplacerede, tredje stoplygte med LED-teknik. Denne viden udnyttes til udvikling og produktion af elektroniske komponenter til styring af lys og lygter. Eksempler på dette er berøringsfrie kontakter og kabinesensorer.