Har kan du starte galleriet.

05/24/2016

Siden begyndelsen af 1960'erne har man benyttet halogen-pærer til bilernes lygter. Siden da er de blevet brugt i alle hovedlysfunktioner ved hjælp af et reflektor- eller projektionssystem. I forhold til normale glødepærer har halogenpærer længere levetid og større virkningsgrad. I glaskolben på en halogenpære er der en glødespiral, der består af en wolframtråd og en gasblanding af halogenforbindelser. Den specielle gasfyldning medfører, at de små wolfram-partikler, som den glødende spiral afgiver, vender tilbage til spiralen og ikke hindrer lysudslippet i glaskolben. Resultatet er en højere spiraltemperatur og dermed et større lysudbytte. I biler benyttes ud over halogen-refleksionssystemer også forlygter med et bi-halogen-projektionssystem. De frembringer nær- og fjernlys via et projektionsmodul. Ved anvendelse af en bevægelig blænde skiftes der rent mekanisk mellem de to lysfunktioner. I løftet position danner blænden den foreskrevne lys-mørke-grænse for nærlyset. I sænket position er der fri passage for fjernlyset.

Har kan du starte galleriet.

05/24/2016

Xenon-forlygter er med til at redde liv. Hvis alle biler på de tyske veje havde xenon-forlygter, ville antallet af trafikuheld om natten falde med 50%. I samme tidsrum ville 18% færre mennesker blive dræbt. [1]. På trods af disse fordele har stadig over halvdelen af alle tyskere ikke tilstrækkelig viden om dette lygtesystem, og næsten lige så mange kan ikke nævne nogen fordele ved xenon-forlygter. Heroverfor står det store antal af tilfredse ejere af biler, der har et sådant system (96%) [2]. Xenon-forlygter genererer lys efter gasudladningsprincippet. Den højspænding på 20.000 V, der kræves for at tænde xenon-gassen, frembringes af startelektronikken.

I bi-xenon-forlygter genereres nær- og fjernlyser af et projektionsmodul. Ved at bruge en bevægelig blænde i forlygten kan der rent mekanisk skiftes mellem lysfordelingerne til nær- og fjernlys. Da man dermed bevarer samme lysfarve og samme lysintensitet, opfatter det menneskelige øje, at lysmængden er den samme. Sammenlignet med halogen-nærlyset giver xenon-nærlyset en lysere og bredere belysning af vejbanen. Fjernlyset rækker betydeligt længere, og vejens yderområder bliver bedre belyst.

Xenon-forlygternes automatiske eller dynamiske lyslængderegulering indebærer, at forlygternes indstilling altid er korrekt, uafhængigt af bilens lastning, opbremsning eller acceleration. Lastningstilstanden registreres af induktive eller magnetoresistive sensorer i hjulophængene. Forlygternes indstilling korrigeres af små elmotorer. Ved dynamisk lyslængderegulering indgår bilens hastighed via speedometersignalet. Dermed kan der hurtigt kompenseres for opbremsninger og accelerationer.

Xenon-systemet omfatter også et forlygtevaskeanlæg. Det sikrer, at forlygteglasset er rent, så xenon-lyset kan rettes mod vejbanen, og blænding af modkørende undgås.

For at give føreren et endnu bedre og større udsyn blev det dynamiske kurvelys introduceret i 2003. Her drejer lygtemodulerne alt efter styreudslaget. Det næste trin i udviklingen kom i 2005 med Adaptive Frontlight System (AFS). Det er baseret på Vario-X-modulet, og forlygternes lysfordeling tilpasses den aktuelle situation afhængigt af hastighed og styreudslag. For ikke kun at basere reguleringen på data fra selve bilen, men også inddrage data fra omgivelserne, blev et forlygtesystem for første gang i 2009 kombineret med et kamera som sensor.. Her styres lyskeglen fra bilens forlygter på en måde, så den såkaldte adaptive lys-mørke-grænse kommer til at ligge sådan, at lyset netop ikke kan nå andre køretøjer på vejen.

Det blændfri fjernlys går endnu et skridt videre. Her slukkes automatisk de dele af fjernlysets lysfordeling, som kunne genere andre trafikanter.

Har kan du starte galleriet.

05/24/2016

04/21/2016

LED-forlygter er en banebrydende innovation inden for automobilbelysning, der markerer det foreløbige højdepunkt for den rivende udvikling, som LED-teknologien har gennemgået siden introduktionen som tredje stoplygte på biler i starten af 1990'erne.

Denne udvikling skyldes det store potentiale, som LED har. Det giver ikke blot miljømæssige fordele. Føreren oplever også en komfortabel kørsel takket være den dagslyslignende lysfarve. Hertil kommer, at denne lyskilde giver stor frihed med hensyn til styling og design, og den understøtter dermed bilens mærkespecifikke design for eksempel i kombination med forskellige, ydre udformninger.

LED lyset frembringes af en halvlederkrystal, der udsender lys, når den påvirkes af elektrisk strøm. Lige som for konventionelle lyskilder kan lysfordelingen også for LED-lygter foregå via refleksions- eller projektionssystemer.
Udfordringen ved begge systemer er en god temperaturstyring. Spildvarmen fra LED'erne skal bortledes effektivt fra LED-chip'en og afgives til omgivelserne.

Efterhånden er det ikke kun de eksklusive og dyre biler, der har LED-lygter. De anvendes i stadig flere mellemklassebiler. Medens det i mellemklassebiler hovedsagelig er i hovedlysfunktionerne som nærlys og fjernlys, der anvendes LED, finder man i større og større grad adaptive systemet i overklassebiler. Således kan man allerede nu få LED-baserede systemer med AFS-funktion og kamerastyrede funktioner som blændfrit fjernlys.