Da denne type flydende kaliper monteres i mange moderne bilmodeller, kan denne reparationsvejledning også anvendes ved andre bilmodeller med bremsekalipere med samme konstruktion.
Skematiske fremstillinger, billeder og beskrivelser bruges kun til forklaring og illustration af teksten og kan ikke anvendes som grundlag for reparation.
Den følgende reparationsvejledning illustreres med en BMW 320i (E90) som eksempel.
Reparationer på bremsesystemer må kun foretages af kvalificerede fagfolk.
Ved alle reparationer af bremsesystemer skal bilfabrikantens vedligeholdelses- og sikkerhedsforskrifter og de produktspecifikke monteringsanvisninger følges.
Før reparationen kan det anbefales at kontrollere alle relevante komponenter omkring hjulophæng og hjulbremsen, som f.eks. dæk, bremseslanger eller bærearme for skader.
Afmontér holdefjederen.
· Tryk holdefjederen mod fjederkraften i pilens retning, og fjern den ved at trække den sideværts.
· Kontroller holdefjederen for skader, og udskift den om nødvendigt.
Pas på:
Holdefjederen er forspændt.
Den kan springe ud til siden og medføre personskade.
For biler, der er ældre end 48 måneder, anbefales det at udskifte holdefjederen i forbindelse med reparation af bremserne!
Frigør ledningen til bremseklods-slidindikatoren
· Åbn stikket (1) i hjulkassen, frigør stikket, og træk ledningen ud af kombiholderen (2).
Bemærk!
Kombiholderen på fjederbenet fastholder tilslutninger til følgende komponenter:
· Kabel til slidindikatoren for bremseklodsen (A)
· Kabel til ABS-sensoren (B)
Fjern føringsboltenes to propper.
Kontrollér propperne og dæmperbøsningerne for skader.
· Defekte dele skal altid udskiftes
Bemærk:
Indtrængende vand og snavs medfører, at føringsboltene korroderer, hvorved bremsekaliperens funktion nedsættes.
Det kan være en mulig årsag til skævbremsning eller for tidligt slid.
Løsn de to monteringsbolte (føringsbolte), og tag dem af.
Nødvendigt værktøj: 7 mm unbrakonøgle
Tag bremsekaliperen af bremsekaliperholderen.
Bemærk!
Sammenlign bremseklodsernes slidbillede. Bremseklodser, der er slidt forskelligt, tyder på, at der er fejl i bremsekaliperens funktion.
Hæng kaliperen op på fjederbenet med en passende krog
Bemærk:
Bremsekaliberen må ikke hænge i bremseslangen, da det kan medføre skader!
Løsn begge bolte i bremsekaliperholderen, og skru dem ud.
· Tag bremsekaliperholderen af, og kontroller den for skader.
Afmonter bremseskiven
· Tag skruen, der holder skiven, ud
· Tag bremseskiven af
Anvisning til løsning af bremseskiven.
Hvis bremseskiven sidder fast, slår man forsigtigt på navdelen af bremseskiven med en gummihammer.
Kontroller hjulnavet
· Kontroller anlægsfladen for korrosion og skader
· Kontroller gevindene for skader
· Drej hjulnavet, og kontrollér hjullejet for regelmæssig rotation og slør
Rens hjulnavets anlægsflade med et egnet værktøj.
Bemærk:
Ujævnheder i anlægsfladen kan medføre, at bremseskiven deformeres, og dermed at den slår sideværts!
Anlægsfladen på hjulnavet skal altid være uden skader, fri for rust og metallisk blank. Anlægsfladen beskyttes mod korrosion ved at spraye tynd olie på, og tørre den af med en fnugfri klud.
Bemærk:
Smør ikke hjulnavets overflade med for meget fedt efter rensningen!
· Under rotationen kan der trænge fedt ud på bremsen.
Monter bremseskiven, og fastgør den med skruen.
Bemærk:
Brug det korrekte tilspændingsmoment!
Forbered bremsekaliperholderen til montering.
Det anbefales at afmontere holderen og spænde den fast i en skruestik.
· Rens holderen med bremserens
· Fjern evt. korrosion på føringsfladerne forsigtigt med stålbørste eller fil
Pas på:
Der må ikke være nogen form for mekaniske skader på føringsfladerne!
Monter holderen til bremsekaliperen
· Sæt boltene i, og spænd dem til
Brug det korrekte tilspændingsmoment!
Smør derefter et tyndt lag ikke ledende og metalfri bremsepasta på de rengjorte føringsflader på holderen.
Bemærk!
Før indsmøring med fedt skal de nye bremseklodser sættes ind i holderen som test for at kontrollere den frie bevægelighed, og at de passer til anlægsfladerne.
Tryk bremsestemplet helt tilbage med et trykværktøj.
· Kontrollér, at stemplets støvmanchet sidder korrekt og ikke er beskadiget.
Bemærk:
Hold øje med bremsevæskestanden i bremsevæskebeholderen, når stemplet trykkes tilbage.
Tøm evt. beholderen først.
Rens bremsekaliperen med bremserens
· Smør et tyndt lag bremsepasta på bremsestemplets anlægsflade (A).
· Rens anlægsfladen (B), og smør ligeledes et tyndt lag bremsepasta på den.
· Rens anlægsfladen (C) på hammerhovederne / bremsekaliperen, og smør et tyndt lag bremsepasta på.
Montér bremseklodserne
Smør kun nye bremseklodser på hammerhovedet (E) ved anlægsfladerne (F) på bremsekaliperen med et tyndt lag metalfrit langtidssmørefedt.
· Sæt den yderste bremseklods i holderen til bremsekaliperen
· Sæt den inderste bremseklods i stemplet i bremsekaliperen.
· Placer bremsekaliperen på holderen til kaliperen.
Bemærk:
Der må kun monteres nye bremseklodser, hvis bremseskivens tykkelse er større end minimumsmålet (MIN TH).
Rens styreboltene, og kontrollér dem for skader.
· Kontrollér gevindene
· Beskadigede bolte skal altid udskiftes
Når glidefladerne på føringsboltene er renset, skal der påføres et tyndt lag fedt på glidefladerne. Brug kun fedt på silikonebasis hertil.
Bemærk!
Bremsestemplets støvmanchet
samt propperne og dæmperbøsningerne ved kaliperens styr må ikke komme i berøring med mineraloliebaserede smøremidler. De kan tage skade ved, at elastomererne kvælder op.
Sæt bremsekaliperen på plads, og fastgør den med føringsboltene.
· Sæt bremseslangen og ledningen til slidindikatoren fast i kombiholderen igen
· Sæt holdefjederen på plads
Bemærkning
Brug det korrekte tilspændingsmoment!
Monter og tilslut en ny bremseklods-slidindikator.
· Sørg for at montere slidindikatoren korrekt i bremseklodsen
Fastgør ledningerne og bremseslangen i kombiholderen igen.
Bemærk:
Sørg for, at bremseslangen ikke bliver snoet, og at den fastgøres korrekt i holderen.
Træd bremsepedalen ned flere gange, men højst to tredjedele af pedalvandringen, så bremseklodser og bremsestempler kommer i funktionsstilling.
Bemærk:
Hvis bremsepedalen trædes helt i bund, kan hovedcylinderen tage skade!
Kontrollér niveauet i bremsevæskebeholderen, og fyld evt. op til "MAX"- mærket.
· Udskift bremsevæsken om nødvendigt.
Bemærk:
Brug kun ny bremsevæske, der er godkendt til biltypen.
Når bremsekaliperen er monteret, skal bremseskiven renses
· Friktionsfladen skal være fri for snavs og fedt.
· Navdelen og gevindene skal være rene og fri for fremmedlegemer.
Monter hjulene.
· Inden hjulet monteres, skal anlægsfladen på fælgen renses
Brug det korrekte tilspændingsmoment til hjulboltene!
Når bremseklodser og slidindikator er udskiftet, skal Condition Based Service-indikatoren nulstilles med et passende diagnoseapparat iht. bilfabrikantens anvisninger.
Info:
CBS-servicesystemet analyserer bilens faktiske servicebehov. Det måler tilstanden af de vigtigste sliddele og væsker og overvåger de individuelle servicearbejder.
Efter reparation skal der altid foretages en funktionskontrol af bremsesystemet.
· Kør bremsesystemet til på en prøvetur iht. til bilfabrikantens anvisninger
· Foretag en funktionskontrol af bremsesystemet på en bremseprøvestand
Eksempel: BMW E90 /320i/ N46
Hjulbremsens tilspændingsmoment på forakslen
· Bolt, bremseskive til hjulnav (16 Nm)
· Bolt M 12x1,5 til holder til bremsekaliper (110 Nm)
· Føringsbolt til bremsekaliper / 7 mm unbrakoskrue (30 Nm)
For at forebygge problemet med bremseruflen under kørslen så tidligt som muligt skal den nye bremseskives sidekast kontrolleres med et egnet måleur i overensstemmelse med bilfabrikkens forskrifter.
Hvis toleranceværdierne ikke overholdes, skal hjulnavet og hjullejet kontrolleres.
Du finder mere nyttigt indhold i de tekniske informationer:
Vi anbefaler følgende produkter til at foretage en sikker reparation:
· Skydelære til bremseskiver - 8PE 355 290-001
· Børste til bremsekaliper - 8PE 355 290-031
· Trykværktøj til bremsestempel - 8PE 355 290-081
· Fil til bremsekaliper - 8PE 355 290-091
· Bremserens - 8DX 355 370-001 / 500 ml
· Metalfrit, permanent smøremiddel til skivebremser - 8DX 355 370-011 / 75 ml
Vigtig sikkerhedsbemærkning