Servicenulstilling - Condition Based Service (CBS) for bremseklodser | HELLA
Servicenulstilling
Condition Based Service (CBS) for bremseklodser
BMW-modelserierne E81/E82/E87/E88/E90/E91/E92/E93
Servicenulstilling for bremseklodser
Når bremseklodserne på for- eller bagaksel er udskiftet, skal de nye tykkelser indlæses i servicesystemet CBS.
Nulstilling af de tidligere parametre kan foretages med et passende diagnoseapparat eller manuelt via instrumentgruppen.
CBS-nulstilling med diagnoseapparat
Servicenulstilling med en mega macs 66 tester som eksempel.
- Tilslut diagnoseapparatet
- Foretag en identifikation af bilen
- Slå tændingen til
- Vælg funktionen „Servicenulstilling“
- Vælg systemet „CBS-bremseklodser“ for eller bag
- Foretag nulstilling
Følg anvisningerne på diagnoseapparatet.
Manuel nulstilling
Manuel nulstilling foretages via instrumentgruppen.
Nulstilling er kun mulig, hvis der ikke foreligger nogen Check-Control-meddelelse for bremseklodser, og datoen i kørecomputeren er korrekt indstillet.
Nulstillingen foretages således:
- Luk dørene
- Slå tændingen til, og vent ca. 10 sekunder, indtil udetemperatur og ur vises
(Hvis der vises en anden service-advarselsmeddelelse (f.eks. brændstof), bekræftes den med BC-knappen (2)).
- Hold nulstillingsknappen til triptælleren (1) inde, indtil servicedata vises
- Tryk derefter flere gange på vippekontakten (3), indtil den ønskede service vises.
- Tryk flere gange på BC-knappen, indtil der vises “RESET?“
- Tryk igen på BC-knappen, indtil det viste ur-symbol udløber.
- Slå tændingen fra
Vigtigt!
For at nulstillingen skal ske korrekt, skal følgende anvisninger følges.
- Nulstilling må først foretages, når servicearbejdet er udført
- Nulstilling af bremseklodserne er kun mulig med en ny slidindikator
- Under nulstilling skal unødige forbrugere slukkes, og der må ikke foretages andre arbejder på bilen
I visse tilfælde kan det ske, at nulstilling med den pågældende tester ikke registreres af styreenheden som følge af forskellige softwareversioner. I så fald skal der foretages en manuel nulstilling.
I den forbindelse skal bilfabrikantens vedligeholdelses- og reparationsanvisninger følges!