Knastakselsensor, funktion
Her får du nyttig basisviden og vigtige tips om knastakselsensorer i biler.
Vigtig sikkerhedsanvisning
De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe autoværkstederne med deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.
Knastakselsensoren har til opgave sammen med krumtapakselsensoren at definere krumtapmekanismens præcise position. I kraft af kombinationen af de to sensorsignaler ved motorstyreenheden, hvornår cylinder nr. 1 er i øverste dødpunkt.
Denne information benyttes til tre ting:
Knastakselsensoren arbejder efter Hall-princippet. Den aftaster en tandkrans, der sidder på knastakslen. Når tandkransen roterer, ændres Hall-spændingen i Hall-IC'en i sensorens hoved. Dette skiftende spændingssignal ledes til styreenheden, der behandler det for at beregne de nødvendige data.
En defekt knastakselføler kan give sig til kende på følgende måde:
Årsagerne til svigt af knastakselsensoren kan være:
Kontrol af tilslutningsledningen fra styreenhed til sensor med ohmmeter. Tag stikkene af styreenhed og sensor, og kontroller gennemgangen i de enkelte ledninger. Der kræves et diagram over stikbenenes forbindelser. Nominel værdi: ca. 0 Ohm.
Kontroller tilslutningsledningerne for kortslutning til stel. Mål mellem stikket til sensoren og bilens stel, mens styreenhedens stik er taget af. Nominel værdi: >30 MOhm.
Kontroller forsyningsspændingen fra styreenheden til sensoren. Sæt styreenhedens stik på, og slå tændingen til. Nominel værdi: ca. 5 V (følg producentens opgivelser).
Kontrol af signalspænding. Tilslut måleledningen fra oscilloskopet, og start motoren. Der skal blive vist et firkantsignal på oscilloskopet.
Kontroller den korrekte afstand til polhjulet, og at pakningen sidder korrekt.