Lystekniske grundprincipper

Enhed: lumen [lm]

Lysstrømmen F er betegnelsen for en lyskildes samlede udstrålende lyseffekt

Enhed: candela [cd]

Lysstyrken er den del af lysstrømmen, der udstråles i en bestemt retning.

Enhed: lux [lx]

Belysningsstyrken E angiver forholdet mellem den lysstrøm, der rammer en flade, og det belyste areal.

Belysningsstyrken er 1 lx, når en lysstrøm på 1 lm fordeles jævnt på et areal på 1 m².

Enhed: Candela pr. kvadratmeter [cd/m2]

Lysintensiteten L er det indtryk af lyset, som øjnene får af en lysende eller belyst flade.

Glødepærer (vakuumpærer) hører til temperaturudstrålende enheder, hvor tilførslen af elektrisk energi får en glødetråd af wolfram til at gløde.

Som nævnt er lyseffekten fra en standardpære relativt lav. Hertil kommer at alle lystekniske værdier reduceres, og et levetiden er relativt kort, pga. fordampede wolframpartikler, hvilket ses som en tydeligt sværtning af glaskolben.

Halogenpæren har en række klare fordele i forhold til den klassiske glødepære. Ved at tilføre en lille mængde halogenatomer, som f.eks. jod, kan sværtningen af pærens glaskolbe reduceres.

I kraft af den såkaldte "kredsproces" kan halogenpærer drives med højere temperaturer, med samme holdbarhed, og de giver dermed en højere virkningsgrad.

I nogen tid har man også kunne få halogenpærer med et blåt skær. Disse pærer har i modsætning til de normale halogenpærer et blåhvidt lys (op til 4000 K) og er dermed tættere på dagslyset. Øjet opfatter lyset som kraftigere og rigere på kontrast. Det skal bidrage til, at man kan køre længere uden at trættes. Det er imidlertid et subjektivt indtryk.

Hvis man ønsker den maksimale lyseffekt, er man bedre tjent med +30/50/90-pærerne.

I blinklygter har man hidtil benyttet pærer med kolber, der var lakeret gule. Til designorienterede bilejere fås der også Magic-Star-blinklyspærer Når de er slukket, er de næsten ikke til at se i den sølvfarvede reflektor. Først når de tændes, afgiver de det karakteristiske gule lys med den normale lysstyrke.

Ved at påføre flere interferenslag på pærens kolbe blokeres der for bestemte dele af det lysspektrum, der udstråles af glødetråden. Kun det gule lys kan trænge gennem lagene, så det er synligt.

Gasudladningspærer genererer lys på basis af det fysiske princip om elektrisk udladning. Ved at påtrykke en tændspænding fra en forkoblingsenhed (op til 23 KV ved 3. generations HELLA-strømforsyninger) ioniseres gassen mellem pærens elektroder (fyldning af ædelgassen xenon og en blanding af metaller og metalhalogenider), så den bringes til at lyse vha. en lysbue.

Under en kontrolleret tilførsel af vekselstrøm (ca. 400 Hz) fordamper de flydende og faste stoffer pga. den høje temperatur. Pæren når først sin fulde lysstyrke efter nogle sekunder, når alle bestanddele er ioniserede.

For at undgå, at pæren ødelægges som følge af ukontrolleret, voksende strøm, bliver strømmen styret af en forkoblingsenhed. Når den fulde lyseffekt er nået, kræves der kun en driftsspænding (ikke tændspænding) på 85 V for at holde den fysiske proces i gang. Lysstrøm, lysudbytte, lysintensitet og levetid er væsentligt bedre end i halogenglødepærer.

Gasudladningspærer inddeles efter deres udviklingstrin: D1, D2, D3 og D4. Her står „D“ for „Discharge“, dat engelske ord for udladning. Der er til dels betydelige forskelle mellem de enkelte generationer. Således har D1-pærer – de oprindelige xenon-pærer – et integreret tændelement. Derimod består D2-pærerne kun af selve pæren med sokkel, og de har i modsætning til alle andre udviklingstrin af automotive gasudladningspærer ikke nogen ydre beskyttelseskolbe af glas omkring udladningsrøret. Alle videreudviklede versioner har en UV-beskyttelseskolbe og er væsentligt mere stabilt udformet.

Det forekommer ofte, at den gamle D1-pære forveksles med den nuværende D1-S/R pære med integreret tændmodul. De nuværende videreudviklede trin af D1- og D2-pærerne, D3-, hhv. D4-pærerne, er mere miljøvenlige uden kviksølv. På grund af de forskellige elektriske parametre (42 V i stedet for 85 V brændespænding ved samme effekt) kan D3- og D4-pærer ikke benyttes sammen med styreenheder til D1- eller D2-pærer.

• Producentens navn
• 6 eller 6 V, 12 eller 12 V, 24 eller 24 V står for den nominelle spænding i henhold til ECE-regulativ 37.
• H1, H4, H7, P21 W står for den internationale kategoribetegnelse for ECE-standardiserede pærer, f.eks. 55 W.
• E1 angiver, hvilket land lyskilden er testet og godkendt i. 1 står for Tyskland.
• "DOT" betyder: også godkendt til det amerikanske marked.
• „U“ betyder UV-reducerede pærer iflg. ECE. Disse pærer benyttes f.eks. i forlygter med dækglas af plast.
• Det godkendelsessymbol, som den godkendende myndighed har tildelt, f.eks. E1 (Kraftfahrtbundesamt i Flensburg) står også på pæren og er enten 37 R (E1) + et femcifret tal eller blot (E1) + et trecifret tal (også alfanumeriske tegn, se ill.).
• De fleste pærer har kodede producentsymboler. Det gør det muligt at følge den tilbage til producenten.
• Da det ikke er alle pærer, der har plads til mærkning, er det kun følgende oplysninger, der kræves af myndighederne: producent, effekt, afprøvningssymbol og godkendelsessymbol.

• Mekanisk belastning som følge af stød og vibrationer
• Høje temperaturer
• Tænding
• Spændingsspidser
• For høj spænding i ledningsnettet
• Høj lysintensitet som følge af ekstrem
• glødetrådstæthed

• Fyldetryk
• Fyldgas

• Xenon-forlygter anvender højspænding til tændingen, og derfor skal stikket til forkoblingsenhedens spændingsforsyning altid tages af inden arbejde på forlygterne.
• Ved isætning af en ny pære må man ikke berøre glaskolben, da fingeraftryk kan brænde fast og sløre lyset.
• Hvis en xenon-pære går i stykker i et lukket rum (værksted), skal lokalet udluftes for at undgå sundhedsfare pga. giftige gasser. D3- og D4-xenon-pærer indeholder ikke kviksølv, og de er derfor mere miljøvenlige.
• Standard glødepærer og halogenpærer indeholder ingen miljøskadelige stoffer og kan bortskaffes med almindeligt husholdningsaffald.
• Xenon-pærer er farligt affald. Hvis pæren er defekt, men glaskolben stadig er intakt, skal den bortskaffes som farligt affald, da blandingen af gas-metaldamp indeholder kviksølv og derfor er meget giftig at indånde. Hvis glaskolben er ødelagt, f.eks. ved en ulykke, kan xenon-pæren bortskaffes med almindeligt affald, da kviksølvet er fordampet.
• I D3- og D4-xenon-pærer er kviksølvet erstattet med det ugiftige zinkjodid. Disse pærer kan bortskaffes med almindeligt husholdningsaffald.
• Affaldskategorinummeret til bortskaffelse er: 060404.
• Vedrørende LEDer er der ingen særlige råd, da de som regel ikke kan udskiftes.

Du kan hurtig finde den rigtige glødepære med vores glødepærekonfigurator. Du skal blot vælge bilmærke, klasse og årgang for at få at vide, hvilke glødepærer, der passer til bilen.

Du finder glødepærekonfiguratoren her.