FUGTIGHED I FORLYGTER OG ANDRE LYGTER

Hvis der klages over ovennævnte fænomen, behøver der ikke nødvendigvis at være tale om en fejl. Ved tildugning af lygteglasset bør det areal, som lyset passerer, være tørret efter et vist tidsrum ved kørsel med tændt lys. Denne proces kan dog variere på grund af omgivelsestemperatur og den relative luftfugtighed. Denne proces er normal som følge af fysiske lovmæssigheder, og fra et teknisk synspunkt er det ikke et problem, da reflektoren er beskyttet mod påvirkninger fra dugdannelser.

Når pæren tændes, opvarmes luften inde i lygten. Fugten i baglygtehuset fortrænges gennem lygtehusets ventilationsåbning, når luften opvarmes, tørres og udvider sig. Når pæren slukkes, afkøles luften i baglygten langsomt igen. Dermed ,,suges’’ der fugtmættet luft udefra og ind i lygtehuset. Det kan medføre, at der ved høj luftfugtighed og store temperaturforskelle sker en kondensering inde i lygtehuset og på indersiden af lygteglasset. Dette forhold optræder især i den kolde årstid og i fugtigt vejr. Hvis dugdannelsen er så kraftig, at der dannes dråber på lygteglasset (se fig. 1) eller der ligefrem samler sig vand nederst i lygten (se fig. 2), skal man kontrollere pakningen for skader og evt. udskift den.

Ligeledes skal det kontrolleres, om lygtens ventilationsåbninger er tilstoppede. Lygten kan blæses tør med oliefri trykluft. Hvis der derefter fortsat samler sig vand i lygten, skal den udskiftes.

Et mindre kendt fænomen er kapillarvirkningen i lygter. Dette fænomen bevirker ofte, at der trænger vand ind i en lygte og samler sig der. Kapillarvirkningen beskriver egenskaberne for væsker, der udvider sig forskelligt i snævre rør eller revner.

I en elektrisk ledning opstår kapillarvirkningen ved, at vandmolekyler og molekyler i ledningsisoleringen tiltrækker hinanden, Jo mindre en kapillar (kapillar = snævert hulrum) er, jo kraftigere er denne tiltrækning. For at kapillarvirkningen kan opstå, skal der trænge vand ind i ledningen. Årsagen hertil er ofte en ikke vandtæt stikforbindelse. Simple flade kabelsko, strømtyve etc. yder ikke ledningen tilstrækkelig beskyttelse mod fugtighed. Dermed kan der trænge vand ind i ledningen via den dårligt isolerede eller uisolerede ende af ledningen (se fig. 3).

Som følge af kapillarvirkningen i ledningen kryber fugtigheden frem mellem kobberlederne og isoleringen og ind i lygten.

Derfor skal der altid bruges vandtætte stik og ledningssamlinger som f.eks. Superseal-stik (se fig. 4).

Årsagen til et værkstedsbesøg er ofte svigt af en lysfunktion.

I det her beskrevne tilfælde virker venstre stoplygte og en sidemarkeringslygte ikke. Demontering af lygterne afslører årsagen. Baglygten har ingen pakning mod opbygningen af plast, således at vand og snavs kan trænge uhindret ind i lygten (se fig. 5 og 6). Pæreholderen, fatningerne og kabelskoene er så stærkt korroderet, at de skal udskiftes komplet. Desuden er ledningsføringen ind i karrosseriet ikke tætnet, således at indtrængende vand også har efterladt tydelige spor her.

En faglig korrekt reparation kræver derfor et vist sortiment af installationsmateriel. I fig. 7 vises et udvalg.

I sidemarkeringslygten ses de samme problemer efter demontering. Her er der tidligere blevet brugt en store mængder tætningsmasse for at forhindre indtrængen af fugtighed (se fig. 8). Desværre var gav det ikke det ønskede resultat.

Kabelskoen er fuldstændig korroderede, hvilket i sidste ende har medført, at lygten ikke virkede.

Generelt bør lygter til indbygning med glødepærer aldrig monteres eller tætnes med tætningsmasse eller lim. Lygten vil så kun vanskeligt eller slet ikke kunne demonteres for at skifte pære. I sådanne tilfælde hjælper så kun en ,,komplet sanering’’!