Forlygtevaskere

Her får du nyttig viden og vigtige tips om forlygtevaskere.

Forlygtevaskere giver bedre udsyn i mørke og forhindrer, at modkørende blændes af defust lys. På denne fortæller vi, hvordan forlygtevaskesystemer er opbygget, og hvordan de virker. Desuden får du værdifulde tips om håndtering af disse sikkerhedsrelevante systemer og vejledning om fejlfinding.

Vigtig sikkerhedsanvisning
De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe autoværkstederne med deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.

FORLYGTERENSNING: VÆRD AT VIDE

Kraftige forlygter har større tendens til at blænde, når de er snavsede. Derfor har lovgiverne foruden automatisk lyslængderegulering gjort lygtevaskere lovpligtige til sådanne kraftige forlygter. Til rengøring af forlygter har man i lang tid benyttet "sprinklerprincippet" i stedet for "viskerprincippet".

 

Rene forlygter

  • Maksimal synslængde
  • Ingen blænding

 

Snavset forlygte

  • Nedsat synslængde
  • Stærk blænding

Forlygtevaskere til biler: OPBYGNING

Et komplet HELLA-forlygtevaskersystem består af flg. komponenter:

  • Hvirvelkammerdyser med forskellige vandfordelinger i faste eller teleskopiske dysesystemer.
  • Skifteventiler/centralventil
  • Slangegruppe med stiksystem
  • Vandbeholder med centrifugalpumpe
  • Aktivering: elektronisk tidsstyreenhed eller relæ

RENSEPRINCIP: FUNKTION

Eksempel på funktion for teleskopiske dyser

Sprinklervæsken bliver med højt tryk sprøjtet ud som kegler af dråber på forlygteglassene. Dråbekeglerne frembringes vha. specielle hvirvelkammerdyser.

 

Aktivering af forlygtevaskerne sker som regel sammen med forrudesprinkleren. Hver gang føreren foretager en nødvendig rengøring af forruden, rengøres forlygterne også automatisk. Denne sammenkobling sker kun, når lygterne er tændt. Når centrifugalpumpen aktiveres, presser den vandet ind i en cylinder, hvis stempel bærer en dyse, og som bevæger sig ud mod trykket fra en fjeder og fører dysen ud til funktionsstilling.

 

En ventil sikrer, at kun bevægelsen foretages, og vandet således ikke strømmer ud af dysen, før funktionsstillingen er nået. Når funktionstillingen er nået, åbner ventilen, og vandet sprøjtes ud på forlygten. Når pumpen deaktiveres, fører returfjederen igen stemplet tilbage i hvilestilling. En vaskeimpuls varer for faste dyser ca. 0,5 sekund og for teleskopdyser ca. 0,8 sekund (pga. udkørselsbevægelsen).

TIPS FOR HÅNDTERING AF LYGTEVASKERSYSTEMER: PRAKTISKE TIPS

Bestemte sprinklervæsker kan ved for høj doseringer skumme meget kraftigt, da denne effekt forstærkes yderligere af hvirvelkammerdyserne.

 

  • Skummet kan blive siddende længere på forlygterne, hvilket påvirker lysfordelingen.
  • Derfor skal man altid være opmærksom på at have den korrekte blanding af vand og sprinklervæske.

FORLYGTEVASKERE, DEFEKTE: FEJLÅRSAG

  • Centrifugalpumpen kører ikke
  • Utæt slange
  • Tilstoppet eller defekt ventil
  • Tilstoppet dyse
  • Beskadiget teleskoparm

FORLYGTEVASKERE, KONTROL: FEJLFINDING

Hvis centrifugalpumpen ikke kører ved aktivering af vaskerfunktionen (høres tydeligt i normal funktion), skal spændingsforsyningen inklusiv sikringen kontrolleres.

 

Hvis pumpen fungerer, men sprøjtestrålen kun sprøjtes ud i den ene side eller meget svagt, kan følgende være årsagen:

 

Forkert polaritet til pumpen:
Kontroller polariteten, da centrifugalpumper fungerer i begge omløbsretninger, den hydrauliske effekt er dog forskellig.

 

Systemet er ikke udluftet:
Systemet skal udluftes helt ved at aktivere det flere gange uden pause.

 

Slangen har et knæk eller er utæt:
Kontroller slangeføringen, flyt den om nødvendigt. Afhjælp utætheder hhv. reparer slangen.

 

Dyser eller ventiler tilstoppet:
Fjern fremmedlegemer ved at skylle systemet igennem.

 

Komponenter frosset til:
Forøg koncentrationen af frostbeskyttelsesmiddel. Komponenterne ødelægges imidlertid ikke af isdannelser.

 

Hvis rensevirkningen stadig ikke er optimal, skal dysernes indstilling kontrolleres og om nødvendigt indstilles efter producentens anvisninger.

FORLYGTEVASKERE, FORESKREVNE: FORSKRIFTER

I EUROPA ER DE PRIMÆRE KRAV:
  • Lygtevaskesystemer skal mht. rengøringseffekten opfylde en typegodkendelse iht. ECE-R45.
  • Siden 1996 har lygtevaskere været påbudt i forbindelse med forlygter med gasudladningspærer iht. ECE-R48.
  • Vandbeholder til 25 eller 50 rengøringscyklusser (klasse 25, klasse 50)
  • Rensevirkning på > 70 % for en forlygte, hvis lysstrøm er reduceret til 20 % af den oprindelige pga. snavs.
  • Funktionsdygtig op til 130 km/h og fra -10 °C til +35 °C