Vigtig sikkerhedsanvisning
De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe bilværkstederne professionelt med deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.
Først forberedes bilen. Det omfatter placering på en korrekt indrettet forlygteindstillingsplads, tilslutning af en batterilader samt en visuel og funktionskontrol.
SEG IV - indstilling af lygteindstillingsapparatet i forhold til bilen
Derefter indstilles lygteindstillingsapparatet i forhold til bilen.
SEG IV - justering af apparatet til den pågældende lyskilde med laserpointeren
Med SEG IV justeres apparatet optimalt i forhold til den pågældende lyskilde ved hjælp af laserpointeren (ved dobbelte forlygter skal der foretages en ny positionering ved nærlys hhv. fjernlys).
Hældningen fremefter er 1%
Den foreskrevne hældning er på Mercedes W 212 anført på B-stolpen. I eksemplet er den 1 %.
SEG IV - indstilling af hældningen med drejehjulet
Med SEG IV indstilles den foreskrevne hældning ved hjælp af drejehjulet. På SEG V angives den foreskrevne hældningen automatisk af apparatet i forbindelse med køretøjsvalget.
SEG IV
Dernæst initieres den egentlige lysmåling, først for nærlyset.
SEG IV - resultatet af nærlys-målingen
Resultatet for nærlyset kan aflæses på den analoge skala på SEG IV.
På SEG V vises resultatet digitalt. Lysfordelingen er i orden i eksemplet.
SEG IV - resultatet af fjernlys-målingen
Fjernlyset måles efterfølgende på samme måde. Også her er resultatet i orden i eksemplet.
Resultaterne var i orden i de to ovenstående målinger. Men hvordan vises resultater, der afviger fra normen? Vi giver et overblik ved hjælp af en måling af nærlyset med SEG IV.
I det første eksempel er forlygten indstillet for lavt og for meget mod venstre. Dette ses af, at mållinjen ligger under referencelinjen og er forskudt for midten.
I det andet eksempel er forlygten indstillet for højt og for meget mod højre. Lys-/mørke-grænsen ligger over referencelinjen og er ligeledes forskudt for midten.
I begge tilfælde skal forlygterne indstilles på ny, indtil referenceværdierne overholdes.
Eksempel 1 - forlygten er indstillet for lavt og for meget mod venstre