Forlygter

Lygtehuset har følgende opgaver:

• Holder for samtlige forlygtens dele (ledninger, reflektor etc.)
• Fastgørelseselement til karosseriet
• Beskyttelse mod udefrakommende påvirkninger (fugtighed, varme osv.)
• Termoplast benyttes som materiale.

Tidligere blev de fleste reflektorer lavet af stålplade, men i dag anvender man hovedsageligt plastmaterialer (forskellige termoplastmaterialer) for at tilgodese tidens krav til produktionstolerancer, udformning, overfladekvalitet, vægt osv. De kan fremstilles med en større formpræcision.

Dermed kan man frembringe systemer med speciel trinopdeling og flere kamre. Derefter lakeres reflektorerne for at opnå den nødvendige overfladekvalitet. I termisk hårdt belastede forlygtesystemer benyttes også reflektorer af aluminium eller magnesium. I næste trin pådampes der et reflekterende lag af aluminium og derefter er beskyttelseslag af silicium.

På grund af den nøjagtige afgrænsede lysstråleprojektion og høje lysstrøm benyttes der ofte projektionsmoduler i moderne forlygter. I kraft af deres forskellige linsediametre, lysfunktioner og monteringsmuligheder kan disse moduler anvendes til meget individuelle forlygtedesigns.

Lygteglas med spredningsoptik har til opgave at styre den samlede lysstrøm fra reflektoren og at sprede eller samle den således, at den ønskede lysfordeling, f.eks. lys-mørke-grænsen, opnås. Dette tidligere standardkoncept er dog blevet helt erstattet af optikfrie systemer.

Heller ikke såkaldte „klare lygteglas“ har nogen optiske elementer. De skal kun beskytter lygten mod tilsmudsning og påvirkninger fra vind og vejr.

De benyttes i følgende forlygtesystemer:

• Indre linse (DE-system), til nærlys, fjernlys (bi-xenon) og tågelys
• Separat lygteglas inde i forlygten, direkte foran reflektoren
• Fritformede forlygter (FF), helt uden ekstraoptik

Konventionelle lygteglas består som regel af glas. De skal være uden striber og bobler. Som følge af tidligere nævnte krav bliver lygteglas i stigende grad fremstillet af plastmaterialer (polycarbonat, PC).

Det har mange fordele i forhold til glas:

• Høj brudstyrke
• Meget let
• Finere produktionstolerancer er mulige
• Væsentligt større designfrihed
• Overflade med specialcoating, der er ridsefast i henhold til ECE- og SAE-forskrifter

Reflektoren har form som en paraboloide. Det er den ældste teknik, der benyttes til fordelingen af lyset i forlygterne. I dag benyttes der næsten ikke parabol-reflektorer. De benyttes kun af og til i fjernlyslygter og store H4-forlygter.

A: Hvis man kigger forfra og ind i reflektoren, udnyttes den øverste del af reflektoren til nærlys (fig. A).

B: Lyskilden er placeret således, at det lys, der udstråles opefter, reflekteres nedefter ud på kørebanen af reflektoren via den optiske akse (fig. B).

C: Optiske elementer i lygteglasset fordeler lyset, således at de lovmæssige forskrifter opfyldes. Det sker med to forskellige optiske elementer: cylindriske, lodrette profileringer til vandret fordeling af lyset, og prismatiske strukturer i niveau med den optiske akse, hvilket sikrer at lyset fordeles således, at der kommer mere lys ud på de vigtigste steder på kørebanen (fig. C).

D: Lygteglasset i parabol-forlygter til nærlys er udstyret med optiske elementer og giver den typiske fordeling af lys (fig. D).

E: Typisk fordeling af nærlys fra en parabol-forlygte som isolux-vejdiagram (fig. E).

FF-forlygter har reflektorflader, der er formet rumligt frit. De kan kun beregnes og optimeres ved hjælp af computere. I dette eksempel er reflektoren opdelt i segmenter, som belyser forskellige områder på vejen og i omgivelserne.

A: I kraft af specielle udformninger kan næsten alle reflektorfladerne udnyttes til nærlys (fig. A).

B: Fladerne er udformet således, at lyset fra alle reflektorsegmenterne reflekteres ud nedefter ud på vejbanen (fig. B).

C: Styringen af lysstrålerne og spredningen af lyset sker direkte via reflektorsegmenterne. Dermed kan man benytte klare lygteglas uden optik, som giver et klart og strålende indtryk. Lys-mørke-grænsen og belysningen af højre vejkant genereres af de vandret placerede reflektorsegmenter (fig. C).

D: Eksempel på en lysfordeling på lygteglasset i en FF-forlygte (fig. D).

E: Fordelingen af lyset på vejen kan tilpasses særlige ønsker og krav (fig. E).

Næsten alle moderne refleksions-forlygtesystemer til nærlys er udstyret med FF-reflektorflader.

Super DE-lygter er ligesom DE-lygter projektionssystemer og fungerer efter samme princip. Reflektorfladerne udformes ved hjælp af FF-teknologi. Lygten er opbygget på følgende måde:

A: Reflektoren opsamler så meget af lyset fra pæren som muligt (fig. A).

B: Det opsamlede lys styres således, at så meget lys som muligt falder via blænden og derefter på linsen (fig. B).

C: Med reflektoren rettes lyset sådan, at der i niveau med blænden etableres den lysfordeling, som linsen projicerer ned på vejbanen (fig. C).

D: Typisk fordeling af nærlys for en Super DE-lygte på lygteglasset (fig. D).

E: Typisk fordeling af nærlys for en Super DE-forlygte som isolux-vejdiagram (fig. E).

FF-teknikken muliggør større spredning i bredden og bedre belysning af vejkanterne. Lyset kan koncentreres ved lys-mørke-grænsen, hvorved der opnås en større rækkevidde og dermed afslappet kørsel om natten. Næsten alle moderne projektionssystemer til nærlys er udstyret med FF-reflektorflader. Der benyttes linser mellem 40 mm og 80 mm diameter. Større linser betyder større lyseffekt, men også højere vægt.

Som følge af omfanget af lovbestemmelser bliver kun de vigtigste forskrifter beskrevet her. I de følgende bestemmelser finder man dog alle relevante regler om forlygter, deres egenskaber og anvendelsesområder:

76/761/EØF og ECE-R1 og -R2
Forlygter til fjern- og nærlys samt glødepærer hertil

ECE-R8
Forlygter med H1 til H11 (undtagen H4), HB3- og HB4-pærer

ECE-R20
Forlygter med H4-pærer

StVZO §50 (tysk færdselslov)
Forlygter til fjern- og nærlys

76/756/EØF og ECE-R48
Om montering og anvendelse

ECE-R98/99
Forlygter med gasudladningspære

ECE-R112
Forlygter med asymmetrisk nærlys (også LED)

ECE-R119
Drejelygter

ECE-R123
Advanced Frontlighting System (AFS)