Førerassistentsystemer - en oversigt
Her får du nyttig viden om førerassistentsystemer - som ordbog.
Vigtig sikkerhedsanvisning
De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe autoværkstederne med deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.
Førerassistentsystemer findes i mange forskellige udgaver og til mange funktioner, men de har dog to ting til fælles: de gør bilkørsel mere sikker og komfortabel. Moderne sensorer som for eksempel ultralyd- og laser-sensorer (lidar-sensorer) samt omgivelses-kameraer sikrer afstandsmåling og omgivelses-registrering. En (central) styreenhed behandler dataene og omsætter dem til signaler som advarselstoner eller visuelle meddelelser hhv. aktive reaktioner som bremseindgreb og accelerationsimpulser (gasgivning). Det sker i dag oftest digitalt og på brøkdele af et sekund.
Jo mere et førerassistentsystem griber ind i kørslen, og jo mere det erstatter føreren (som i betegnelsen: selvkørende biler), selv om det bevidst kun sker i faresituationer, jo mere opstår spørgsmålet om ansvar. Her er der ubetinget pligt til at minimere risikoen og afværge farer fra fabrikanternes side. Emnet er taget op af en etisk kommission, og de første rammebetingelser er defineret. Som hidtil resterer den såkaldte ‚dilemma-problematik‘. Førerassistentsystemerne kan dog som regel slås fra af føreren.
Der kan ikke gives en generel beskrivelse af, hvilke sensorer og hvilken sensor-generation der benyttes til hvilke anvendelser, på grund af det store udvalg og de mange forskellige løsninger hos de enkelte fabrikanter. Bilfabrikanterne benytter meget forskellige førerassistentsystemer, hensigtsmæssige kombinationer og nye teknologier i de forskellige bilklasser. Betegnelserne er ikke altid de samme, fabrikanterne benytter til dels egne betegnelser og forkortelser. På dette område kan vi ikke gå ind på tekniske enkeltheder og på alle bilmærker.
Ting, der er komplicerede og som ubetinget skal foretages af værkstedet, er kalibrering af sensorer og kameraer. Det kræver passende diagnoseudstyr, korrekt software og optiske kalibreringsanordninger (eksempelvis fra Hella Gutmann).
Nedenfor finder du en alfabetisk oversigt over de mest udbredte førerassistentsystemer inklusive en kortfattet beskrivelse.
I det adaptive styretøj, også kaldet aktiv styring (AFS - Active Front Steering) er udvekslingen i styretøjet variabel. Det vil sige, at styrekarakteren ændres alt efter kørselsforhold og hastighed. Dermed letter styreassistenten manøvreringen ved lave hastigheder og parkeringsmanøvrer. Ved motorvejskørsel og høj hastighed sikrer det adaptive styretøj en bedre retningsstabilitet. En aktuator inde i rattet (Ford) giver den tilhørende omsætning af styreimpulserne. En anden udformning (BMW, Servotronic) varierer den hydrauliske servohjælp og gør dermed - alt efter hastighed – ligeledes styringen lettere eller tungere hhv. mere direkte.
Det adaptive styretøj eller aktive styretøj genererer ikke noget aktivt indgreb i styringen således som i for eksempel vognbaneassistent-systemer.
Afstands- og hastighedsreguleringen eller afstandsfartpiloten (ACC=Adaptive Cruise Control) bremser og accelererer bilen automatisk afhængigt af trafikflowet. Bilen ‚følger med‘ og bremser – for eksempel ved køkørsel - når det er nødvendigt. Det registreres også, hvis der kører en anden trafikant ind foran i vognbanen. Risikoen for harmonikasammenstød minimeres, og føreren fritages for ‚irriterende‘ igangsætninger og opbremsninger. Det sker inden for veldefinerede grænser, for eksempel op til en maksimal hastighed og en forud defineret sikkerhedsafstand. Radarsensorer overvåger her området ved siden af og foran bilen, de måler afstanden til den forankørende og bremser eller accelererer bilen. Systemerne kan også delvist bremse bilen helt op – for eksempel ved køkørsel (ACC Stop & Go) uden dog at foretage katastrofeopbremsninger. Farlige situationer indikeres i nogle systemer med en advarselstone.
ACC kombineres ofte med styreassistentsystemer hhv. vognbaneassistenter som Lane Assist.
I det adaptive fjernlys hhv. den adaptive fjernlysassistent benyttes princippet for glidende lyslængeregulering. Xenon-forlygterne er koblet sammen med et kamera med intelligent billedgenkendelse. Systemet ændrer lyslængden alt efter kamerasignal (eksempelvis modkørende eller forankørende), idet lyslængden kan række op til 300 m eller blot til den næste bils blændingsgrænse. Når kameraet ikke længere registrerer andre trafikanter, skifter systemet gradvist, glidende til ‚fjernlys‘.
Enkle fjernlysassistenter med H7-lyskilder skifter via en lyssensor (kamerasensor) blot til og fra fjernlys. Systemet reagerer også på den omgivende belysning og til dels også reflekterende vejskilte (se også lyskilderegistrering).
Også det såkaldte laserlys, som i øjeblikket benyttes af BMW og Audi, reagerer fuldt adaptivt. Da der ikke er nogen mekaniske elementer, der skal bevæges, er reaktionshastigheden høj. Indstillingerne for fjernlys, nærlys og kurvelys styres elektronisk helt individuelt.
Adaptive undervogne tilpasser sig så at sige forudseende til evt. ujævnheder i vejbanen og farlige kurver. Moderne systemer er bl.a. sammenkoblet med et kamera, der registrerer evt. vejbanesituationer. Også passive systemer er ganske udbredt, som kan aktiveres med et tryk på en knap i kabinen (komfort, standard, sport).
Undervognen ændres via elektrisk aktiverede ventiler i støddæmperne. Dermed kan der strømme mere eller mindre olie i de enkelte dæmpere. Resultatet er en (midlertidig) ændring af dæmperens karakteristik.
Målet for en adaptiv undervogn er at forbedre køreegenskaberne ved at tage højde for opbremsninger, styreudslag og accelerationer (nikbevægelser, krængning og lodrette bevægelser) og dermed at øge personernes sikkerhed og bilens præstationer.
Det adaptive kurvelys sikrer belysning af vejbanen og fortovet ved drejning og i kurver. En styrevinkelsensor måler rattets drejning og overfører signalet til stepmotorer, som bevæger lygteelementerne tilsvarende.
En enkel, mekanisk mindre kompliceret variant tænder blot en ekstra lygte ved et givet styreudslag for at belyse omgivelserne.
Man kan skabe et mere effektivt kurvelys med LED-, matrix, laser- eller LCD-forlygter. Her er der ikke behov for mekaniske indgreb – her aktiveres passende lyskilder blot. Disse systemer kan udføres som højintelligente. Se også: fuldt adaptiv lysfordeling.
Manøvrering og parallelparkering med et vogntog bestående af en personbil med påhæng er ikke noget, alle kan klare. F.eks. Volkswagen tilbyder en parkeringshjælp hhv. ‚styrehjælp‘ med navnet ‚Trailer Assist‘. Vogntoget manøvrerer så baglæns ind på parkeringspladsen til korrekt placering og med korrekt aktivering. Føreren skal blot passe gaspedal og bremse. Føreren kan indstille den ønskede kørselsretning for påhængsvognen ved hjælp af justeringsknappen til sidespejlene.
Den såkaldte påhængs-bak-assistent går et trin videre. Her kan bilisten parkere vogntoget udefra med sin smartphone – så at sige fjernstyret. Påhængs-bak-assistenten benytter funktionerne i den elektriske servostyring, det elektroniske stabilitetsprogram ESP, den elektroniske gaspedal samt anhængertrækket med knækvinkelsensor. Påhængsvognens styrevinkel og vogntogets hastighed kan defineres med en app - dermed kan vogntoget parallelparkeres.
Antiblokeringssystemer (ABS) er blandt de første førerassistentsystemer overhovedet. Den første standardbil med et antiblokeringssystem (Bosch ABS 2) var Mercedes S-klasse i 1978. Derefter fulgte BMW 7-serien. ABS forhindrer hjulblokade ved opbremsning og sikrer dermed, at bilen kan holdes under kontrol. Desuden kan man opnå betydeligt kortere bremselængder, bilen kommer ikke i slinger og skrider ikke ud.
Separate omdrejningssensorer på de enkelte hjul (induktive sensorer eller i dag Hall-sensorer) måler forskelle i omdrejningstal via en hulskive eller en tandskive. Hvis et hjuls omdrejningstal falder væsentligt under de andre hjuls omdrejningstal, reduceres bremsetrykket til det pågældende hjul, men opbygges igen straks efter (bremsetryksmodulation). Disse trykvariationer mærker føreren som vibrationer i bremsepedalen. Her åbnes og lukkes magnetventiler i hurtig takt. Det sker i den centrale ABS-styreenhed. Den bearbejder løbende signalerne fra hjulomdrejningssensorerne, og den består af en hydraulikblok med ventiler, en elektrisk pumpe samt et lavtryksreservoir og en elektronisk styreenhed.
Aktuelle ABS-versioner varetager desuden andre funktioner som intelligent bremsekraftfordeling til alle fire hjul. Dermed kan der foretages andre regulerende indgreb uden aktiv bremsning for at stabilisere bilen på vejbanen, alt efter kørselssituationen (se også ESP).
P-plads udkørselsassistenten (f.eks. Volkswagen) eller Rear-Cross-Traffic-Alert (RCTA, f.eks. Mazda) udnytter radarsensorikken i blindvinkelalarmen (Blind Spot Detection, BSD). Ved kørsel ud fra P-pladsen registrerer sensorerne tværgående køretøjer, personen og andre forhindringer hurtigere end føreren kan, og advarer med et lydsignal eller med blinkende LEDer (f.eks. i bakspejlet). Registreringsvinklen er som regel 120 grader.
Hvis førerassistentsystemet registrerer fare for en kollision, alarmerer den føreren med en advarselstone og/eller en visuel advarsel (f.eks. ved hjælp af LEDer i det indvendige bakspejl). I nogle systemer foretager bilen også en automatisk opbremsning (se også parkerings- og garageassistent).
Parkeringsassistenten aktiveres, når der skiftes til bakgear hhv. når automatgearkassen skiftes til ‚R‘. Hvis bilen har anhængertræk, og der er tilkoblet en påhængsvogn, deaktiveres P-plads udkørselsassistenten.
Udstigningsassistenten advarer mod den farlige åbning af bilens døre, hvis der nærmer sig andre trafikanter bagfra. De radarsensorer, der leverer signaler til bl.a. en parkeringsassistent, vognbaneskiftassistent og Heck-Pre-Crash-assistent samt blindvinkelalarm, registrerer de pågældende køretøjer, cyklister og enkeltpersoner. Alt efter køretøjstype lyder der en advarselstone, eller risikoen indikeres visuelt med et lyssignal i synsfeltet hhv. i dørbeklædningen.
For eksempel muliggør HELLAs 24 GHz-radarsensorik, at dine kunder kan tilbydes systemer som udstigningsassistent i alle modelsegmenter. 24 GHz-smalbåndsteknologien har en godkendelse i næsten hele verden og er således velegnet til globale platforme.
I ulykkestilfælde sendes der informationer til en central meldeenhed via crash-sensorer (som f.eks. også er ansvarlige for aktivering af airbags) hhv. via kollisionssensorer. Alt efter ACN-system sendes der informationer til en alarmcentral om bilens placering, graden af ulykken samt en række andre data. Desuden forsøger alarmcentralen at skabe kontakt til bilens fører. Der iværksættes samme handlinger som ved et nødopkald. Disse systemer kaldes også eCall og er tvungne i nye biler fra april 2018. Alt efter fabrikat har de navne som OnStar (GM), BMW-Assist, Safety-Connect (Toyota) eller Car-Net (Volkswagen).
Systemerne har ud over yderligere connectivity-funktioner også til dels alarmsystemer, som overvåger f.eks. døre og tændingslås samt funktionen for en hældnings- og vibrationssensor. Hos f.eks. Volkswagen meldes manipulationer ved bilen samt positionsangivelsen til en central via SMS.
Da systemerne også kan overføre andre, dels bil- og stedspecifikke data, og evt. oprette en kørselsprofil, giver det lige som tidligere anledning til en kritisk diskussion om databeskyttelse. Frie værksteder udfordres, da bilspecifikke data (kilometerstand, serviceniveau, slidinformationer) (kan) sendes til bilfabrikanten hhv. den nærmeste mærkeforhandler.
Der findes også simple ulykkes-meldesystemer til eftermontering på markedet, der via en app informerer om en evt. ulykke.
Alle kender de delvist meget smalle, indsnævrede vognbaner ved vejarbejde på motorveje eller hovedveje. Vejarbejdsassistenten sikrer ved hjælp af kameraer (stereokameraer) samt ultralydsensorer, at føreren bliver i sin vejbane, også når den er meget smal, og ikke fremkalder sammenstød med andre trafikanter. Der foretages styrekorrektioner, hvis det er påkrævet, og samtidig overholdes der en bestemt sikkerhedsafstand til den forankørende og til begge sider. Desuden advarer mange vejarbejdsassistenter visuelt og via advarselstone mod smalle passager i god tid.
Disse systemer har dog også deres begrænsninger. Sådanne assistentsystemer slår fra i tæt tåge og ved lavtstående sol.
Bakkestartassistenter forhindrer, at bilen ruller baglæns ved igangsætning op ad bakke ved hjælp af et bremseindgreb på bagakslen. Bremsen (EPB=elektrisk parkeringsbremse) løsnes, når igangsætning er sket med tilkobling. For automatgear og dobbeltkoblingsgearkasser skal gearvælgeren stå i stilling ‚D‘. Ved vinterkørsel sikrer traktionskontrollen (ESP) det nødvendige vejgreb i mange biler (se også: traktionskontrol eller antispinkontrol, ASR).
Det blændfri fjernlys, også kaldet lodret lys-mørke-grænse eller maskeret konstant fjernlys, fungerer efter princippet om et fjernlys, der er tændt hele tiden, uden at det blænder andre trafikanter. Det (tidligere) xenon-baserede system tilpasser automatisk lysfordelingen til trafiksituationen ved hjælp af en lille, roterende valse og en dækplade.
I dag etableres det blændfri fjernlys med LED-forlygter. Princippet er dog det samme. De enkelte LEDer tændes og slukkes selektivt. Eksempler er Audi Matrix LED-lys og Mercedes-Benz Multibeam-LED-lys. Styringen sker via et intelligent kamera bag bilens forrude. Det registrerer forlygter hhv. baglygter på forankørende samt varetager andre registreringsfunktioner (Object Detection).
I begge systemer dækkes der for de lyspåvirkninger, der generer og blænder andre trafikanter. Vejkanten og den øvrige del af vejbanen forbliver belyst. Dermed kan fodgængere og vildt ses tidligere, uden at blænde personerne i de forankørende og modkørende biler.
Bemærk!! En forudsætning for et optimalt fungerende forlygtesystem er en korrekt indstilling. Den skal altid foretages af en fagmand på bilværkstedet. Følgende information giver tips hertil. Hella Gutmann Solutions leverer f.eks. det nødvendige udstyr til test og indstilling.
Det første bremseassistentsystem blev introduceret for ca. 30 år siden i form af ABS. Det forhindrer hjulblokade ved opbremsning. Efter den 24.11.2009 er der i hele EU foreskrevet en (basis-) bremseassistent i nye biler. Systemet forøger ved en pludselig katastrofeopbremsning bremsetrykket via ABS-systemet og bidrager dermed til en hurtig retardation, til dels indtil fuldstændig stilstand (DBC=Dynamisk bremsekontrol). Her benyttes der ikke nogen form for forudseende sensorik.
Nødbremseassistenter (Emergency Brake Assist, EBA) overvåger området foran bilen ved hjælp af radarsensorer eller kameraer. Hvis der er risiko for et harmonikasammenstød eller kollision med en anden trafikant eller f.eks. et dyr, advares føreren. Desuden opbygges der bremsetryk via ABS-systemet. Alt efter system indleder bilen en opbremsning og forkorter således bremselængden. Hvis en kollision er uundgåelig, kan der også blive indledt en katastrofeopbremsning, inden for systemets grænser. Et eksempel er Collision Prevention Assist Plus (CPAP) fra Mercedes.
Andre nødbremseassistenter har betegnelser som Intelligent Brake-Assistant (IBA, Infinity), Pre-Collision-Safety-System (PCS, Toyota) eller blot Automatisk nødbremse (ANB).
Systemer til bytrafik som City-Notbremsfunktion fra Volkswagen, City-Safety fra Volvo og Active City Brake (PSA-gruppen) reducerer omfanget af kollisionen ved bagendekollisioner ved køkørsel i bytrafik eller forhindrer den helt i bedste fald. Systemernes frontsensorik registrerer også fodgængere, cyklister og dyr. Alt efter systemdefinition fungerer de enkelte bremseassistenter ned til en bestemt hastighed, eksempelvis 30 km/h. Inden et aktivt bremseindgreb afgives der en visuel, mærkbar eller akustisk advarsel (Forward Collision Warning).
Dette begreb har intet med en ren forrude at gøre. Derimod sørger bremseskiveviskeren for at tørre bremseskiverne i kraftig regn ved at lægge bremseklodserne blødt an mod skiverne. Dermed optimeres bremsevirkningen. Det er regnsensoren, der leverer et signal herom til ABS-styreenheden.
Såkaldte Car-to-Car-kommunikationsmodeller er under udvikling. Her kommunikerer trafikanterne hhv. køretøjerne direkte med hinanden via et separat system (ikke mobiltelefonnettet) og udveksler trafikinformationer, endnu inden køretøjerne er inden for hinandens rækkevidde. De pågældende førere hhv. assistentsystemerne i køretøjet kan hurtigt indstille sig på en evt. risikabel situation som f.eks. en kø, inden de kan se den. Et eksempel på en sådan funktion er det elektroniske stoplys.
Dynamisk styrekorrektion (Dynamic Steering Response, DSTC) er et system, som alt efter kørselssituationen (f.eks. hvis bilen overstyrer i et sving) afgiver en styreanbefaling. Det mærkes ved, at den elektriske servostyring styrer let kontra, således at bilen stabiliseres, og sporsikkerheden forbedres. Her arbejder DSTC sammen med ESP og modtager informationerne fra de fire hjulomdrejningssensorer. DSTC griber næsten umærkeligt ind i ratbevægelserne. Bilen styrer dog ikke automatisk. Den første bil med denne teknologi som standard var Seat Cupra R.
Med Car-to-Car-kommunikation vil det i fremtiden være muligt at udnytte informationer fra fremmede køretøjer til at gøre bilkørslen endnu sikrere. Et eksempel er det elektroniske stoplys. Det informerer om opbremsninger for forankørende biler, som endnu ikke er inde i synsfeltet. I værste fald kan der være tale om en katastrofeopbremsning. Dermed kan en bilist, der er længere tilbage, forberede sig så at sige ‚forudseende‘ på en evt. risikosituation – for eksempel på snoede, smalle landeveje. Et andet eksempel er vejarbejdsassistenten, som kan overføre lignende informationer fra ikke synlige, forankørende køretøjer (se også Car-to-Car kommunikation).
ESP regnes sammen med ABS (1979) som ‚klassikeren‘ blandt førerassistentsystemerne. Med bremseindgreb (og indgreb i motorstyringen) forbedrer systemet bilens sporsikkerhed og stabilitet i grænsetilfælde (f.eks. ved over- og understyring). ESP er en videreudvikling af ABS og ASR (antispinkontrol).
Begrebet ESP er beskyttet af Daimler. Den første bil, hvor dette Bosch-system var standardmonteret, var en Mercedes-Benz S-Klasse, 1995. Andre bilfabrikker benytter derfor også andre betegnelser som DSC (Dynamic Stability Control, Jaguar og Mazda), VSA (Vehicle Stability Assist, Honda), VSC (Vehicle Stability Control, Toyota) og PSM (Porsche Stability Management).
ESP er eksempelvis basissystem og sammenknyttet med yderligere systemer som elektronisk differentialespærre, motor-bremsemoment-regulering, hydraulisk bremseassistent inklusiv ekstra forstærkning, påhængsstabilisering og den såkaldte bremseskivevisker.
Automatisk køretøjsregistrering viser sin nytte i tæt trafik i bykerner og på flersporede veje. Eksempelvis når andre køretøjer bremser uventet foran bilen, eller andre pludselig skifter vognbane. I sådanne tilfælde kan bremseassistenter i kraft af informationer fra køretøjsregistrerings-systemet straks iværksætte nødvendige handlinger (visuel og akustisk advarsel eller et direkte bremseindgreb helt indtil en katastrofeopbremsning).
Overvågningen af bilens omgivelser, eksempelvis ved hjælp af et intelligent kamerasystem fra Hella-datterselskabet Aglaia, kører kontinuerligt. Systemet indsamler data om position, retning og hastighed for de andre køretøjer og behandler dem. Det registrerer og klassificerer andre køretøjer som personbiler, lastbiler, busser, motorcykler og knallerter. Identifikationen begrænses ikke af egenskaber som mærke, model eller andre variationer i udseendet. Køretøjsregistreringen fungerer også i dårligt vejr. Desuden er det muligt også at detektere skjulte køretøjer.
Fodgængerregistrering er en del af bremse-/nødbremseassistenter hhv. af omgivelses-overvågnings-anordninger ved hjælp af ultralyd- og radarsensorik samt kameraer. Inden for de enkelte systemers grænser og de pågældende algoritmer registrerer systemet, hvis fodgængere uventet går ud på kørebanen. I de fleste fodgængerregistreringssystemer afgives der straks en advarsel med et visuelt eller akustisk signal samt evt. et let bremseindgreb. Hvis føreren ikke bremser, forbereder systemet en evt. katastrofeopbremsning. Hvis føreren stadig ikke reagerer, foretager systemet, eksempelvis hos Volkswagen, automatisk en katastrofeopbremsning inden for de definerede grænser.
Moderne kamerasystemer registrerer vejskilte med hastighedsgrænser. I kraft af en intelligent, billedgenkendelsessoftware advarer bilen om disse begrænsninger i realtid. Det kan ske med en advarselstone og/eller visuelt. Nogle systemer registrerer også vejskilte i udlandet eller ændrer/sletter advarslen i byer eller når der skiltes med fri hastighed.
Det er også muligt, at systemerne kan registrere andre vejskilte, og at de kan være sammenkoblet med andre assistentsystemer.
Navigationssystemer indikerer også evt. hastighedsbegrænsninger – en forudsætning er dog, at softwaren hhv. kortmaterialet er opdateret!
En "Heck-Pre-Crash-Assistent" observerer køretøjer, der nærmer sig bagfra, og i tilfælde af en umiddelbart forestående påkørsel bagfra foraktiverer systemet de enkelte sikkerhedsfunktioner som airbag, selestrammere eller den automatiske spændingsafbrydelse i en højvolt-bil eller elbil. Det er tillige praktisk, at systemet (i forvejen) afgiver en advarselstone, så føreren evt. kan nå at reagere.
Den intelligente, forudseende nødbremseassistent (IBA) forhindrer harmonikasammenstød og kollisioner med andre genstande i kraft af tidlig advarsel af føreren samt ved hjælp af et bremseindgreb helt til en fuldstændig, automatisk katastrofeopbremsning. Alt efter system overvåger moderne kamerasystemer og radarsensoren området foran bilen. Informationssystemer understøtter også registreringen af genstande. Hvis det skulle være umuligt at forhindre en kollision, bliver airbags, selestrammere og nakkestøtter forberedt og indstillet. I Intelligent Brake Assistent fra Infiniti er der for eksempel også integreret et kollisionsadvarselssystem (Forward Collision Warning).
Det centrale krav til førerassistentsystemer er at undgå kollisioner. Parkeringshjælps-systemer er i grunden systemer til at undgå kollisioner. Men udviklingen er forlængst kommet langt videre. Medens systemer som for eksempel nødbremse-, vognbane- og krydsningsassistenter monteres i moderne biler, udvikler bilfabrikkerne sammen med partnere fra forskning og udvikling endnu mere intelligente systemer for at undgå blot tilløb til kollisioner. Her taler man om ACA=Advanced Collision Avoidance Systems. Udfordringen her er øget overvågning af bilens omgivelser, f.eks. med fjerområde-radar, og intelligent udvidelse af de eksisterende systemer. Her er hovedsagen den mængde af informationer, som de enkelte sensorer og kameraer (og i fremtiden også andre køretøjer) leverer, samt den intelligente behandling af dem og omsætningen til korrekte handlinger. Opmærksomheden er også rettet mod risikoen for andre trafikanter som følge af indgreb fra et assistentsystem i ens eget køretøj. Ikke alle biler har samme teknik og kan blive bragt i fare af andre, også selv om de ikke selv er i en nødsituation. Hvis man tænker endnu længere, helt til selvkørende biler, kommer problemstillinger som eksempelvis dilemma-diskussionen til at spille en stor rolle.
Krydsningsassistenten registrerer farlig krydsende trafik og advarer føreren både visuelt og akustisk. Næsten alle bilfabrikanter tilbyder en krydsningsassistent, der fungerer på basis af bremseassistenter og informationer fra kameraer (stereokameraer) eller radarsensorer. Krydsningsassistenten er oftest kun aktiv op til en bestemt hastighed. Hella-datterselskabet Hella Aglaia tilbyder f.eks. sådanne teknologier.
Siden 1997 har BMW leveret en kurvebremseassistent – andre mærker er fulgt efter. Da de inderste hjul i et sving aflastes ved indstyring i svinget (alt efter kurveradius og hastighed), kan der forekomme ‚overstyring‘ hhv. ‚overbremsning‘ i tilfælde af et bremseindgreb. Det kan få bilen til at skride ud. Det forhindres af kurvebremseassistenten, idet systemet ved hjælp af ABS-styreenheden (der måler de enkelte hjuls hastighed via ABS-sensorerne) kan regulere bremsetrykket individuelt til de enkelte hjul. Dermed forbliver bilen stabil også ved bremsning i sving, inden for systemets grænser. Føreren mærker ikke noget til reguleringen.
Sensorbaserede systemer (lyssensorer), der registrerer lysforholdene i omgivelserne, er grundlaget for automatisk eller interaktiv styring af bilens lygter. I den forbindelse er modkørende lige så relevante som forankørende. Også overgangen mellem dag og nat samt registrering af gadebelysning og reflekterende vejskilte spiller en rolle.
Registreringen af lyskilder benyttes også af systemer som for eksempel fjernlysassistent, instrumentbelysning hhv. monitorbelysning (fuldt digitale info-displays, eksempel: Volkswagen, Active Info Display) samt intelligente assistentsystemer som adaptivt kurvelys, adaptiv lysfordeling (selektiv belysning af fareområder, AFS- Advanced Frontlighting System) og blændfrit fjernlys (Adaptiv lys-/mørkegrænse). I den forbindelse benyttes der i højere og højere grad kamerabaseret styring af lyset. Hella-koncernen leverer for eksempel sådanne systemer.
Venstresving i (trafikerede) og delvist uoverskuelige kryds er en latent risikofaktor. En venstresvingsassistent registrerer modkørende køretøjer og advarer føreren visuelt og akustisk samt kan iværksætte et bremseindgreb for at mindske eller helt undgå en kollision. Registrering af de modkørende køretøjerne sker ved hjælp af ultralydsensorer og radarsensorer eller intelligente kamerasystemer. (se også Car-to-Car-kommunikation).
Manøvrering på snæver plads under dårlige lysforhold og med biler, der bliver større og større, som f.eks. i parkeringshuse, indebærer risiko for skrammer eller endog personskader. Manøvrebremseassistenten overvåger de nærmeste omgivelser ved hjælp af omgivelsessensorik og griber ind med en omgående bremsning, når det er påkrævet. Manøvrebremseassistenter fungerer kun ved lav hastighed, f.eks. op til 10 km/h.
Upræcise og konstante indgreb og korrektioner i styringen - eksempelvis på lige vej - er tydelige tegn på en overtræt fører. Styrevinkelsensoren registrerer disse signaler og sammenligner dem (alt efter systemets udbygningstrin) med GPS-data for vejens forløb. Køretid, klokkeslæt og antal kørte kilometer spiller også en rolle. ‚Trætte‘ førere advares med et symbol eller et lydsignal og opfordres til at holde en ‚kaffepause‘.
Såkaldte nattesynssystemer (varmefølsomme kameraer) er kendt i andre sammenhænge. Kikkerter, som forstærker det resterende lys, kan opdage f.eks. vilde dyr også i totalt mørke. En forudsætning er passende temperaturforskelle. Mercedes introducerede i 2005 det første nattesynssystem til personbiler på markedet, og andre bilfabrikanter er fulgt efter.
På basis af et infrarødt-kamera og ekstra infrarøde lygter kan systemet i dag ikke blot registrere og synliggøre personer (personregistrering) og dyr, men f.eks. også grene og andre genstande (afhængigt af temperaturen). De vises på displayet i bilen eller bedre på et head-up-display i førerens synsfelt.
Nattesynsassistenten kan være kombineret med bremse-, lys-, styre- og undervognsassistenter. Dermed er det muligt at der foretages aktive, sikkerhedsrelevante, korrigerende indgreb i bilens systemer for at undgå ulykker.
I parkerings- og garageassistenten (også parkeringsassistent hhv. garagepilot) registrerer ultralydsensorer (samt omgivelseskameraer eller laserscannere) i bilen de P-pladser på langs og på tværs, der passer i størrelsen, og måler afstandene. Forskellen mellem parkerings- og garageassistenten og den enkle parkeringsassistent (afstandsalarm) hhv. et bakkamera med visuel parkeringshjælp-funktion er den automatiserede hjælp til føreren ved parkeringen.
Normale, delvist aktive systemer, informerer føreren om parkeringsmulighederne, når bilen kører langsomt forbi. Hvis føreren standser og aktiverer parkeringsassistenten, styrer den automatisk bilen ind på pladsen. Men føreren skal blive siddende i bilen og give gas og bremse.
I den passive kombination af parkerings- og garageassistenter styrer bilen helt automatisk ind på en P-plads (også i parkeringshuse) hhv. i en garage og ud igen. Her registrerer garageassistenten også forhindringer som cykler, og den kan parkere i meget smalle garager. Det er ikke nødvendigt, at føreren sidder (passivt) i bilen - han kan styre det pågældende system udefra via en smartphone-app og så at sige være tilskuer til parkeringen. Det er dog ham, der har ansvaret for manøvren, en knap i app'en skal holdes inde konstant, ellers afbrydes parkeringen.
Stemmestyring erstatter manuel indtastning af anvisninger via knapper og fingerhjul eller via infodisplayets touch-skærm. I det optimale tilfælde kan man styre klimaanlægget, fremkalde diverse oplysninger om bilen, vælge musiknumre eller foretage telefonopkald til personer på kontaktlisten. Føreren skal blot udtale sine ønsker, hvorefter det pågældende system reagerer. Stemmestyringssystemer af første generation havde ofte problemer med førerens intonation og lokale dialekt. I dag er taleassistenter og elektroniske ‚oversættere‘ ikke blot integreret i smartphones, hvor de fungerer, også systemerne i personbiler er blevet mere intelligente og raffinerede.
Fra midten af 2018 kan taleassistenten ‚Alexa‘ fra en online-udbyder fås i bestemte BMW-modeller. Andre bilfabrikker planlægger noget tilsvarende. Den egentlige styring af bilens funktioner suppleres med hele det digitale univers.
Køassistenten kombinerer alt efter bilmærke den automatiske afstandsstyring (ACC), bremseassistenten og vognbaneassistenten. Radarsensorer overvåger trafikken i køen foran bilen selv, og et kamera orienterer sig efter vognbanemarkeringerne. Bilen holder sin vognbane, holder en fastsat afstand og foretager om nødvendigt (inden for systemets grænser) en opbremsning, evt. helt ned til stilstand. I mange systemer er der også indbygget automatisk igangsætning ved køkørsel (se også Car-to-Car (kommunikation)).
Vognbaneassistenten sikrer, at bilen holder sin bane ved hjælp af et kamera, som er monteret bag forruden, og som orienterer sig efter vognbanemarkeringerne. Det er muligt i kraft af kontrastforskellen mellem vejbelægning og vognbane-/kantlinjer.
Der findes systemer med mærkbare advarselsfunktioner som vibrationer i rattet (advarsel mod vognbaneskift) og aktive systemer (vognbaneassistent), der reagerer med aktive indgreb i styringen. Hvis bilen forlader den optimale bane, sker der først (alt efter system) en mærkbar eller akustisk advarsel og derefter et let styreindgreb for at bringe bilen tilbage ‚på sporet‘. Systemet slås fra, når føreren selv ønsker at skifte vognbane, f.eks. ved overhaling, hvor blinklyset aktiveres.
Om natten er kontrastforskellene mellem vognbanemarkeringer og vejbelægning små, og ofte er der ingen vejbanemarkeringer på landeveje. Når detekteringsgrænsen nås, slår vognbaneassistenten eller advarslen mod vognbaneskift fra. De nyeste, intelligente systemer fungerer også om natten og i tåge i kraft af den nyeste kamerateknik, og de kan klare sig med færre elementer (midterlinjer) til orientering.
I vognbaneskiftassistenten supplerer radarsensorer på bagenden af bilen førerens ‚kik over skulderen‘ ved vognbaneskift. Sensorerne overvåger hele området bag bilen helt op til parallelt kørende trafik inklusive den ‚blinde vinkel‘. Hvis føreren aktiverer blinklyset for at skifte vognbane, afgives der en advarsel, hvis der nærmer sig andre køretøjer. Det kan - alt efter system - være et visuelt signal i sidespejlet eller en akustisk advarsel (se også blindvinkelassistent).
Tempomaten (et navn, der tilhører Daimler AG) er blandt de ældste førerassistentsystemer overhovedet. Første gang et sådant system blev benyttet, var i USA af Chrysler i 1958 (Cruise Control). Her blev motorens omdrejningstal og dermed hastigheden holdt stabil ved hjælp af et bowdenkabel. I 1962 fulgte Mercedes i Tyskland med sin Tempomat.
Moderne tempomater styrer motorens omdrejningstal elektronisk og varetager bremsning og gasgivning for at holde en konstant hastighed så nøjagtigt som muligt. Assistentsystemer som ACC sikrer den nødvendige sikkerhedsafstand til den forankørende. Tempomaten slås øjeblikkeligt fra, når bremsepedalen berøres, eller et afstandsreguleringssystem slår til.
Traditionelt betjenes tempomater med en ekstra kontaktarm under rattet. I den nye S-klasse sker betjeningen med knapper på rattet. (Se fartgrænseassistent).
Udtrykket ‚den blinde vinkel‘ betegner et område, som bilens fører ikke har overblik over trods sidespejle og bakspejl. Under kørslen drejer det sig oftest om trafikken skråt bagved hhv. køretøjer, der overhaler venstre om.
Blindvinkelassistenten beregner position, afstand og kørselsretning for andre køretøjer og advarer om køretøjer i vognbanerne ved side af. Systemet letter vognbaneskift og forebygger ulykker. BSD-systemer arbejder som standard med radarsensorer i begge sider af bilen, som også benyttes af eksempelvis parkeringshjælp og parkeringsassistenter.
Traktionskontrol (også kaldet antispinkontrol, ASR) forhindrer, at de drivende hjul spinner ved igangsætning eller kraftig acceleration på løst underlag. De enkelte bilfabrikanter benytter forskellige betegnelser for dette system. Eksempler er Automatic-Stability-Control (ASC) hos BMW, Traction-Control-System (TCS) hos Mazda og Traction-Control (TRC) hos Toyota. De fleste andre bilfabrikker betegner dog traktionskontrollen med forkortelsen ASR.
Antispinkontrollen fungerer enten ved bremseindgreb eller indgreb i motorstyringen. Styresignalerne leveres af ABS-sensorerne (hhv. omdrejningssensorerne), som giver besked om hjulspin inden for fastlagte systemgrænser (slipvinkel maks. 10-20 grader) og hjulenes tendens til at spinne (forholdet mellem drejningsmoment og hjulspin). Systemet kan fungere for både forhjulstræk, baghjulstræk og firehjulstræk.
Kamerasystemer registrerer ved hjælp af intelligent billledgenkendelses-software de væsentligste vejskilte som angivelser af hastighedsgrænser (se fartgrænseassistent), overhalingsforbud og vejarbejde. Bilens fører advares både visuelt og akustisk. Dermed forebygges det, at et skilt overses.