REGNSENSOR, KONTROL OG UDSKIFTNING

Regnsensoren, som til en begyndelse var indbygget i foden på bakspejlet, monteres på indersiden af forruden, uden for synsfeltet. Sensoren registrerer i sensorområdet, når det regner, og sender informationen herom til kontrolenheden for viskerne. Dermed kan frekvensen i viskerrobotten tilpasses automatisk til regnens intensitet. Føreren skal derfor stort set aldrig selv gribe ind. 

Den kombinerede regn-lys-sensor forener to funktioner i et enkelt modul.

• Registrering af regn og automatisk styring af viskerne
• Registrering af lysforholdene i omgivelserne og automatisk tænd og sluk af bilens lygter

Regnsensoren aktiveres normalt ved at betjene visker-interval- eller automatikfunktionen med viskerkontaktarmen under rattet (fig. 2).

Når lyskontakten sættes i stilling AUTO (automatisk styring af bilens lygter), aktiveres lyssensoren, og lygterne tændes og slukkes alt efter de omgivende lysforhold (fig. 3). 

Regnsensoren registrerer nedbør på forruden via det optoelektriske måleprincip. Sensorelementet består af en eller flere lysdioder (sender), et prisme og en fotodiode (modtager). En lysstråle, der genereres af lysdioden, ledes via et prisme til forruden, hvor den reflekteres flere gange fra rudens ydre overflade og ledes til fotodioden.

Kombinationen af sensorens position og en tør overflade på ruden giver den størst mulige refleksion af lysstrålen (fig. 4). 

Regndråber på forruden ændrer refleksionsegenskaberne, således at ikke alle lysstrålerne når frem til målet, idet de spredes af vanddråberne (fig. 5). 

Jo kraftigere regn, jo mindre lys når frem til fotodioden. På basis af styrken af lysstrålerne beregner elektronikken den aktuelle regnmængde på ruden, og den sender de informationer, som viskerelektronikken har brug for til at styre viskernes hastighed. I kraft af de løbende måleresultater fra sensoren kan viskernes bevægelser afpasses individuelt til nedbørsmængden. Hvis systemet registrerer kraftig regn eller sprøjtetåge fra en forankørende, skifter det automatisk fra intervalfunktion til maksimal viskerhastighed. 

De omgivende lysforhold måles af en optoelektronisk detektor. I kraft af et foran placeret glasfilter modtager sensoren bestemte bølgelængder for at kunne skelne mellem kunstigt lys og dagslys. Belysningen i omgivelserne og foran bilen måles af to sensorer, der fungerer uafhængigt af hinanden. 

Den belysningsstyrke, der hersker omkring bilen, måles i en stor rumvinkel af sensoren for omgivende lys (fig. 6). 

Lysintensiteten foran bilen måles i en lille vinkel af sensoren for frontbelysning (fig. 7). 

Det kræver en modtagekarakteristik for sensoren, der er afstemt til monteringsfoldene. En speciel algoritme registrerer de forskellige lysforhold (dag, nat, skumring og kørsel i tunneller og under broer) på basis af data fra sensorerne og ved at inddrage yderligere informationer fra bilens elektronik, og tænder og slukker bilens lygter i henhold hertil. 

Systemoversigten viser, hvordan sensoren kommunikerer med andre systemkomponenter i køretøjet via LIN-interfacet. Sensoren aktiveres og forsynes med spænding af den overordnede styreenhed. Sensoren sender kun informationer til systemet, men kan ikke selv gribe direkte ind i systemet hhv. aktuatorerne. 

Hvis regnsensoren ikke fungerer korrekt, varetager viskermodulet i bilen styringen af intervalfunktionen. Viskerne kan altid betjenes manuelt med viskerkontaktarmen, uafhængigt af sensorens funktion.
 
Hvis lyssensoren bliver defekt, tændes lygterne som en sikkerhedsforanstaltning. Lygterne kan dog altid tændes og slukkes med lyskontakten, uafhængigt af sensorens funktion.