Modelspecifikke luftmassesensorer fra HELLA
Luftmassesensoren er en kritisk komponent i styringen af alle forbrændingsmotorer (ICE), og den yder et væsentligt bidrag til at optimere motorens ydeevne og effektivitet. Hvis luftmassemåleren er defekt eller giver forkerte værdier, kan det føre til en række alvorlige problemer. En defekt luftmassemåler skal derfor opdages og udskiftes på et tidligt tidspunkt af et værksted. Med en luftmassemåler fra HELLA gør værkstederne et godt valg.
Luftmassesensoren er monteret i indsugningsrøret mellem luftfilterhuset og indsugningsmanifolden. Den måler den mænge luft, som motoren indsuger, hvilket er afgørende for at kunne tilpasse luft/brændstofblandingen i realtid. Den fungerer også som en gateway til styringen EGR-systemets funktionalitet. Derfor spiller den en afgørende rolle i moderne forbrændingsmotorer og yder et væsentligt bidrag til motorens optimale ydeevne og effektivitet.
En årsag kan være, at luftmassesensoren leverer forkerte værdier for luftstrøm og temperatur. Det kan blandt andet resultere i tab af effekt, øget brændstofforbrug, dårlig motorgang og øgede emissioner.
Kørsel med en defekt luftmassemåler kan føre til unøjagtig indsprøjtning, hvilket har en negativ effekt på pålideligheden af andre relaterede emissions- og motorstyringskomponenter som f.eks. partikelfilter, EGR-ventil og udstødningssensorer.
Derfor er det meget vigtigt at opdage en defekt luftmassemåler på et tidligt tidspunkt og udskifte den med det bedst egnede produkt til den specifikke anvendelse.
Det anbefales ikke at rense en snavset luftmassesensor, men at udskifte den for at opnå et pålideligt resultat på lang sigt.
Værkstederne kan stole på kvaliteten fra HELLA - en af markedslederne inden for luftmassesensorer på det uafhængige eftermarked. Vores produkter forenkler din hverdag på værkstedet takket være perfekt pasning og kan også medføre optimeret ydeevne i realtid og høj nøjagtighed i flowmålingen.
Uanset om du ønsker en fuldt monteret luftmasseenhed med integreret sensor eller bare en simpel løsning til udskiftning af sensoren, der passer ind i køretøjets originale hus, er vi sikre på, at du finder det rigtige produkt med vores brede udvalg af køretøjsspecifikke luftmassesensorer.