Diagnose, kort og smart: Update gør mega macs 77 til Smart Diagnostic Interface

22-04-2020

Det er ikke kun for bilerne, der sker en stor udvikling med hver ny generation. Også mega macs 77 udvikles konstant. Med software-update 57 skifter den automatisk til næste generation og forvandles til Smart Diagnostic Interface.

Nye måder at tænke på, nyt udseende: Denne update af diagnoseapparatet giver værkstederne et forspring

Den teknologiske udvikling af bilerne påvirker også processerne ved service og reparation – det ved man bedre end de fleste hos Hella Gutmann Solutions. Derfor tager den velkendte mega macs 77 nu et stort skridt ind i fremtiden. Med efterårets software-update, version 57, får Hella Gutmann Solutions' top-diagnoseapparat ikke blot en ansigtsløftning. Det får nye måder at tænke på og samtidig et nyt udseende. Der venter dig en helt ny oplevelse med nye egenskaber og funktioner.

"Denne update, der indebærer installation af ny firmware på apparaterne, kræver, at der skal overføres og installeres en cirka otte gange så stor datamængde som ved en normal software-update", forklarer den ansvarlige projektleder, Filippo Ladisi. "Men derefter åbner der sig en ny verden for brugerne. Det svarer faktisk til springet mellem flere smartphone-generationer."

Nem og enkel diagnose på værkstedet - med en hidtil ukendt intuitiv betjening af mega macs 77

Begyndelsen kræver lidt tilvænning: Straks efter starten viser displayet det åbnede køretøjsvalg, og i siden en redigerbar rullegardinmenu (sidebar). Den er nøglen til praktiske genveje. Navigation mellem de enkelte niveauer i menuer og funktioner sker hurtigt og let. Principperne i systemets arkitektur er faktisk opbygget efter samme retningslinjer som i smartphones.

At det også bliver sjovere at navigere mellem funktionerne på mega macs 77 er så blot en ekstra gevinst. Det er indholdet, der tæller. Herom siger Ladisi: "Alt, hvad mega macs 77 hidtil kunne, kan det stadig – f.eks. realtids-reparationsprincippet og de guidede målinger. Hertil kommer, at visse praktiske funktioner nu er trukket frem i forgrunden, som i de tidligere strukturer i mega macs først kunne fremkaldes ad omveje, og som derfor blev overset af mange brugere. Desuden kan mega macs 77 præsentere en håndfuld helt nye funktioner. Og der kommer endnu flere hen ad vejen – der er planlagt en omfattende pakke til efteråret 2020."

Mega macs 77 diagnoseapparat - oversigt over highlights:

1. Køretøjsidentifikation

En mere overskuelig start på diagnosen: I menuen i venstre side skal du blot berøre ikonet for køretøjsvalg og vælge søgetypen. Indtastning af VIN m.v. i den optimerede indtastningsformular kan næsten ikke gøres forkert. Ikke plausible indtastninger opdages automatisk. I højre side vises der straks en række yderligere oplysninger om køretøjet, så teknikeren kan dobbelttjekke. Dermed opdages det hurtigt, hvis det ikke er den korrekte model, og man kan se, hvilke diagnosemuligheder, der er til rådighed.

2. Vigtige informationer om køretøjet

Alt væsentligt for starten af diagnosen ses med første blik. Placeringen af OBD-stikdåsen, serviceinformationer, evt. foreliggende tilbagekaldelser etc. Hvis bilen vælges via Car History, vises automatisk det tidligere udførte arbejde på bilen. Dermed kan man f.eks. se, hvilke arbejder en kollega allerede har foretaget på bilen.

3. Komponentbaseret søgning

Tidsbesparende søgefunktion: Hvis en fejlkode eller et tilhørende reparationstip henviser til en bestemt komponent, kan den indsættes i den øverste søgeliste som begreb ved hjælp af lup-symbolet. Derpå vises alle køretøjsinformationer, hvor dette begreb forekommer. Med touch-funktionen kommer man direkte til den pågældende komponent, f.eks. i ledningsdiagrammet, i reparationsvejledninger eller evt. i diagnosedatabasen.

4. App-launcher

Oversigt over alle muligheder i mega macs 77 med SDI: Ofte benyttede programmer, diagnosefunktioner og køretøjsinformationer fra app-launcheren kan trækkes ind i sidepanelet, hvorfra de let og hurtigt kan vælges, lige som shortcut-apps på en smartphone. Man kommer til app-launcher via den sorte pil, der er placeret midt i sidepanelet.

Vi tilbyder gratis kurser til download i betjeningen af mega macs 77 diagnoseapparatet for værkstedets medarbejdere!

"I vil også gerne have tingene forklaret stille og roligt? Det er ikke noget problem. I kan finde det rigtige kursus i HELLA Academy

 

  • Betjening og vigtige indstillinger af mega macs 77 med SDI
  • Diagnosefunktioner i detaljer
  • Tekniske informationer, HGS data og interaktive ledningsdiagrammer
  • Korrekt køretøjsidentifikation og Car History
  • Servicearbejder
  • Måleteknik og guidede målinger

 

Se mere på www.hella-academy.com

I øvrigt er dette emne baseret på artiklen "Wissen für die Zukunft" (Viden for fremtiden) af Uschi Winkler i værkstedsmagasinet MATRIX, nummer 2/19. Alle fotos bringes med venlig tilladelse fra MATRIX".