Hvorfor kørelys, og hvilke fordele giver det?
Kørelysets primære opgave er at gøre køretøjet mere synligt for andre trafikanter. Det er særlig vigtigt i situationer med skiftende lysforhold, f.eks. ved gennemkørsel af en skov.
En yderligere fordel er, at andre trafikanter får længere tid til at reagere, idet de kan registrere køretøjet tidligere og tydeligere. En komfortmæssig fordel er, at kørelyslygterne tændes automatisk, når tændingen slås til. Dermed undgås det, at man glemmer at slukke lygterne.
Oversigt over fordelene:
I forhold til kørsel uden lys er det ganske vist et skridt i den rigtige retning. Men som beskrevet ovenfor er kørelyslygter klart overlegne mht. synlighed og energiforbrug. Mange af disse elektroniksæt dæmper desuden lysstyrken i nærlyset, et enkelt fabrikat hele 50 %. Det indebærer, at lysstrømmen, dvs. den samlede lyseffekt, der udstråles af en lyskilde, bliver så kraftigt nedsat, at den foreskrevne minimumsværdi ikke opnås. Det er strengt forbudt iflg. myndighederne!
Årsag: En forlygtes typegodkendelse gælder lygtens form, lyskilde og funktion Kørelys, der frembringes vha. elektronik, indebærer en ekstra lysfunktion, der ikke er taget højde for i typegodkendelsen. Dermed mister forlygten automatisk sin godkendelse!
En kørelyslygte skal generelt have en godkendelse til vejtrafik. For at få den, skal lygten opfylde specifikationerne iht. ECE-R87. Hvis lygten opfylder den såkaldte typetest, godkendes de. Godkendelsessymbolet kan i reglen ses på lygteglasset eller lygtehuset.
Med Skoda Octavia årg. 1999 som eksempel – LED kørelys „LEDayLine“.
Kørelys giver et stort bidrag til trafiksikkerheden. Også lovgiverne er overbevist herom. Derfor er denne lysfunktion foreskrevet for alle nye køretøjer, der introduceres på markedet efter februar 2011. Til biler uden fabriksmonteret kørelys tilbydes der en række eftermonteringssæt på markedet.
Selv om der er forskelle mht. udformning, lyskilder og montering, er der ikke mange alternativer for elektrisk tilslutning. For mange typer tilsluttes lygterne til klemme 15 (plus med tændingen slået til, også ofte kaldet tændings-plus), klemme 58 (positionslys) og klemme 31 (stel). Medens tilslutningen til klemme 58 og 31 i de fleste tilfælde er uden problemer, ser det undertiden anderledes ud for klemme 15.
I moderne biler er der ikke mange tilslutningsmuligheder i motorrummet, som f.eks. sikringer til andre forbrugere, der får strøm sammen med tændingen. I sådanne tilfælde skal der føres en ledning ind i kabinen. Her er der i reglen en tilslutningsmulighed i sikringsboksen. I mange modeller fra mærkerne Audi, Seat, Skoda og VW er der mulighed for at aktivere kørelyslygterne via lyskontakten.
Tilslut ledningen til klemme 31 (stel) på et egnet sted på karosseriet eller direkte til batteriet.
Ledningen til klemme 58 må ikke tilsluttes til ledningen til positionslyset på lygten. Denne funktion overtages senere af lyskontakten.
Træk ledningen til klemme 15 til et passende sted i kabinen.
Frigør lyskontakten, og træk den ud af beklædningen på instrumentpanelet. Det gøres ved først at trykke kontakten ind og derefter dreje den lidt mod højre.
I nogle modeller (f.eks. VW Sharan eller Seat Alhambra) kan kontakten og ledningstilslutningen ikke trækkes ud af instrumentpanelet. Her skal man først afmontere beklædningen i siden, således at stiktilslutningen er tilgængelig derfra.
Tag stikforbindelsen af kontakten.
Kontakten har en tilslutning af kørelys.
I stikket er der normalt ingen kabelsko i den pågældende kontaktbøsning.
Med en klemkabelsko (HELLA nr. 8KW 863 934-003) kan ledningen til klemme 15 tilsluttes her. Der bør dog indskydes en sikringsholder (8JD 743 557-021) med en 3 amp. sikring
Monter de afmonterede dele igen i modsat rækkefølge.
Kørelyset aktiveres når tændingen slås til. Når lyskontakten aktiveres (positions- eller nærlys), slukker kørelyslygterne.
Her følger en oversigt over modeller, hvor tilslutning kan foretages på denne måde. Listen er ikke nødvendigvis fuldstændig.
Audi A3 | (8L) | Produktionsår 09.96 - 05.03 |
Audi A | (8P1) | Produktionsår 05.03 – |
Audi A3 Sportsback | (8PA) | Produktionsår 09.04 – |
Audi A4 Sedan | (8E2, B6) | Produktionsår 11.00 - 12.04 |
Audi A4 Avant | (8E5, B6) | Produktionsår 04.01 - 12.04 |
Audi A4 Cabrio | (8H7, 8HE) | Produktionsår 04.02 – |
Audi A4 Sedan | (8K2) | Produktionsår 11.07 – |
Audi A4 Avant | (8K5) | Produktionsår 04.08 – |
Audi A6 Sedan | (4B, C5) | Produktionsår 01.95 - 01.05 |
Audi A6 Avant | (4B, C5) | Produktionsår 11.97 - 01.05 |
Audi A6 Sedan | (C7) | Produktionsår 05.04 – 04.11 |
Seat Alhambra | (7V8, 7V9) | Produktionsår 10.97 - 06.10 |
Skoda Fabia | (7V8, 7V9) | Produktionsår 08.98 - 03.08 |
Skoda Octavia | (1U2) | Produktionsår 09.96 – |
Skoda Octavia Combi | (1U5) | Produktionsår 07.98 – |
Skoda Octavia | (1Z3) | Produktionsår 02.04 – |
Skoda Octavia Combi | (1Z5) | Produktionsår 02.04 – |
VW Bora | (1J2) | Produktionsår 09.98 - 05.05 |
VW Golf IV | (1J1) | Produktionsår 08.97 - 06.05 |
VW Golf IV Variant | (1J1) | Produktionsår 05.99 - 06.06 |
VW Lupo | (6X1, 6E1) | Produktionsår 10.98 - 07.05 |
VW Passat | (3B2) | Produktionsår 10.96 - 11.00 |
VW Passat Variant | (3B5) | Produktionsår 06.97 - 11.00 |
VW Passat | (3B3) | Produktionsår 11.00 - 05.05 |
VW Passat Variant | (3B6) | Produktionsår 11.00 - 05.05 |
VW Polo | (9N1,2,3) | Produktionsår 10.01 - 03.10 |
VW New Beetle | (9C1, 1C1) | Produktionsår 01.98 – |
VW Sharan | (7M6-7M9) | Produktionsår 09.97 - 10.10 |
VW Transporter 5 | (7HA-7EH) | Produktionsår 04.03 – |
Mange nyere biler har kørelys som standard. Men kunderne har forskellige opfattelser mht. udseendet af denne lysfunktion, alt efter bilmodel. Hvis kunden ikke synes om udseendet, kan man alligevel gøre noget. I mange tilfælde kan kørelysfunktionen slås fra ved hjælp af kodning. Her benyttes igen Golf VI som eksempel.
Her hentes ,,Lang kodning’’ via menupunkterne Centralelektrik – Kodning. Hvis man vælger Byte 15, vises en liste af bits med deres funktioner. Hvis man fjerner fluebenet ved Bit 6, deaktiveres også kørelysfunktionen (se fig. 1). Dermed kan kundens ønsker med hensyn til design og monteringsposition imødekommes.
Eftermontering af kørelyslygter kan ofte ske i luftgitrene i frontspoileren. Denne plads er dog hyppigt ,,optaget’’ af standardmonterede tågeforlygter. Der findes dog kørelyslygter, som har næsten de samme dimensioner som tågeforlygterne. Ofte tror kunderne, at det er muligt blot at erstatte dem med hinanden. Men tågelygterne benyttes sjældnere. For kørelyslygter med LED'er får man også problemet med overvågningen af overbrændte pærer. Kodning kan også afhjælpe dette problem. Her benyttes igen Golf VI som eksempel.
Her hentes ,,Lang kodning’’ via menupunkterne Centralelektrik – Kodning. Hvis man vælger Byte 14, vises en liste af bits med deres funktioner. Hvis man fjerner fluebenet ved Bit 0, deaktiveres også tågelysfunktionen (se fig. 2).
Hvis kunden ønsker drejelys, er det muligt uden problemer, når der er monteret tågeforlygter. Sæt ganske enkelt et flueben ved Bit 7 og tågelygterne aktiveres passende til situationen.
Det er muligt at foretage lystekniske ændringer på faglig korrekt måde ved hjælp af kodning, også i moderne biler. Naturligvis er disse muligheder altid afhængige af, hvilke ændringer producenten tillader ved kodning, og om der er et passende diagnoseapparat til rådighed. Erfaringen viser imidlertid, at flere og flere værksteder opdager disse muligheder for at opfylde kundernes ønsker.