Sådan finder landmænd den rigtige arbejdslygte: 7 punkter til det perfekte match

Sådan finder landmænd den rigtige arbejdslygte: 7 punkter til det perfekte match

02/28/2020

Solen er ikke stået op, og tågen ligger tæt over markerne. Alligevel venter høsten på at blive bragt ind – også selv om sigtbarheden er dårlig. Kender du det? Naturligvis, det er hverdag for landmænd! Nu gælder det om at have optimale lygter. I har brug for gode arbejdslygter! Men hvilke kriterier er vigtige ved valget? Her kommer en vejledning!

  1. Det fulde overblik! Vælg den rette lysteknologi til arbejdslygter i landbruget

Landmænd kører ofte med maskinerne på tidspunkter, hvor lysforholdene er alt andet end optimale. Derfor er den perfekte belysning af arbejdsområdet uundværlig for at få høj produktivitet og arbejdskvalitet. Her kan du vælge mellem forskellige lysteknologier. For eksempel halogen. Halogen er en gennemprøvet teknologi, der især har den fordel, at det er nemt at skifte pærer.

  Lysteknologi: LED holder sit indtog i landbruget

Men mange satser i dag på LED-teknologien i landbrugsmaskinebranchen. Det er der flere grunde til: ekstremt lang levetid, minimalt energiforbrug, kraftigt lys. Desuden er denne teknologi – når den er monteret i kvalitetsprodukter fra anerkendte producenter (som HELLA ) – fremragende til opgaver under krævende betingelser, da de er både støv- og vandtætte, har gode vibrationsegenskaber samt kan modstå ekstreme temperaturer og ydre påvirkninger som stenslag. Se også efter, om LED-lygterne har aktiv termokontrol. Det sikrer, at arbejdslygten automatisk dæmpes, inden den bliver overhedet.

  LED-lysteknologi: Farvetemperatur og lysstyrke er afgørende!

LED-arbejdslygter har en højere farvetemperatur end halogenpærer og giver dermed en dagslyslignende belysning. Under sådanne lysforhold kan øjet lettere skelne mellem farver, og det bliver ikke så hurtigt træt. I kan bedre koncentrere jer og kan præstere mere. Da det menneskelig øje automatisk orienterer sig mod det lyseste punkt på en flade, er det vigtigt, at arbejdslygterne belyser arbejdsområdet ensartet. Lysteknikerne hos HELLA har derfor udviklet jeres arbejdslygter på en sådan måde, at lyskoncentrationen reduceres i det nære og ofte kraftigt oplyste område, og bliver kraftigere de fjerne områder. Dermed bliver lysfordelingen mere homogen. I kan teste lysfordelingen fra HELLA LED-lygter i vores Eliver-tool: www.hella.com/eliver ! I øvrigt kan halogen og LED kombineres uden problemer. I kan helt enkelt udskifte defekte halogen-arbejdslygter med nye LED-arbejdslygter – men helst altid parvist.

  2. Helt rent? Vær opmærksom på IP-kapslingsklassen for lygter til landbruget

I er i fuld gang i al slags vejr. Derfor skal de rigtige arbejdslygter også stå for lidt af hvert. De skal være mærket med den rigtige IP-klasse. IP-kapslingsklassen angiver, i hvor høj grad de elektriske komponenter i køretøjer, f.eks. arbejdslygter, er beskyttet mod bestemte omgivende påvirkninger som støv og vand. Det betyder i praksis, at arbejdslygterne ikke blot skal være beskyttet mod hårde påvirkninger fra vind og vejr, men også skal modstå aggressive stoffer samt være lette at rengøre. Til jeres landbrugsmaskiner skal i bruge IP-kapslingsklasse IP6K9K. Det indebærer nemlig, at de også kan rengøres med højtryksrenser uden problemer. Det er endvidere vigtigt, at jeres nye arbejdslygter har en høj EMC-kompatibilitet. Dermed bliver andre elektroniske enheder ikke forstyrret, når lygterne bruges.

  3. Giv plads! Kontroller, hvor god plads der er til at montere lygter på landbrugsmaskinerne

Ved valg af lygter skal man altid tage højde for maskinens udformning, for selv små arbejdslygter producerer varme. For at undgå funktionsfejl er det vigtigt, at der er tilstrækkelig plads omkring arbejdslygterne. Men henblik herpå medfølger der for hver enkelt arbejdslygte en produktbeskrivelse med stregtegninger med præcise mm-angivelser, så I bedre kan planlægge.

  4. Sikkerheden er vigtig: Kontroller, at arbejdslygterne til landbruget er godkendt til transport af farligt gods

Hvis nogen af jer ofte skal transportere aggressive eller potentielt farlige stoffer, skal jeres arbejdslygter opfylde bestemte lovmæssige krav. Derfor skal I sikre jer, at de har den rette mærkning. Det er en firkant på spidsen med en flamme indeni. Det betyder, at produktet er godkendt til montering på transportanordninger, der skal overholde bestemmelserne i GGVS/ADR B Rn 10251 og Rn 11251 for elektrisk udstyr.

  5. Vælg den rigtige placering af arbejdslygterne

Arbejdslygter kan placeres mange steder. Alt efter maskine og alt efter jeres behov kan man foruden arbejdsområdet omkring maskinen også belyse f.eks. området lige foran eller bag maskinen, indstigningen, maskinens indre, området ved siderne eller foran maskinen.

  6. Hvor fleksibel skal den nye være? Vær opmærksom på ekstraudstyr, hvis der stilles specielle krav

Hvis jeres maskine ofte skal kunne belyse skiftende arbejdsområder, skal I sikre jer, at jeres lygter er udstyret med en drejefod eller en bøjle til firepunktsmontering. Hvis arbejdslygten skal kunne tændes og slukkes også uden for førerkabinen, er det praktisk, hvis der er indbygget en afbryder i lygten.

  7. Hvor er fokus? Kombination af arbejdslygter til perfekt belysning

Spørgsmålet om belysning er kompliceret. Ud over den ønskede lyseffekt er faktorer som lav eller høj placering samt hældningsvinklen afgørende for resultatet. De fleste arbejdslygter kan fås i udførelser med nærfelt- eller fjernfelt-belysning. For at opnå en optimal og homogen belysning er det en fordel at kombinere disse to typer af lysfordeling. Ved monteringen er det vigtigt også at overveje hældningsvinklen og den sideværts drejning af de enkelte lygter. Her skal man sikre en optimal belysning af arbejdsområdet uden striber. Vi håber, at denne lille oversigt var til nytte ved jeres beslutning. Det ville naturligvis glæde os, hvis I også ser nærmere på vores sortiment!