Ford Alle modeller - Spring-Lock-rørledningskoblinger | HELLA

Ford

Alle modeller

Med klimaanlæg

Spring-Lock-koblinger på rørledninger

Det er ofte meget vanskeligt at løsne Spring-Lock-koblingerne, især på ældre biler. De rør, der sidder i hjulkassen, er ofte stærkt korroderet. Dermed er det særdeles vanskeligt f.eks. at udskifte tørfiltret. Koblingen sidder ofte så fast, at den ikke kan åbnes med frigørelsesværktøjet. Der skal udvises forsigtighed, således at det ikke bliver nødvendigt også at udskifte hele rørledningen.

Inden kølemiddelrørene adskilles, skal det kontrolleres, at anlægget er tomt!

Når låseklemmen på Spring-Lock-koblingen er fjernet, skal røret først renses udvendigt for snavs og korrosion.

Det rensede rør kan nu saves af på tørfilter-siden.

Det fastsiddende rørstykke slidses derefter forsigtigt op med en sav.

Derefter bukkes rørstykket forsigtigt op og fjernes.

De resterende rester af snavs fjernes med en lille sliber (Dremel) og trykluft. Når fjederringen og O-ringene er udskiftet og smurt med lidt olie, kan det nye tørfilter monteres. Inden systemet påfyldes kølemiddel, skal det tæthedskontrolleres (formiergas/vakuum).

Vigtig sikkerhedsbemærkning De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe bilværkstederne professionelt i deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, skal kun benyttes af brancheuddannede fagfolk. Genoptryk, videregivelse, mangfoldiggørelse i enhver form samt meddelelse af indholdet i dette dokument, også delvist, er kun tilladt med vores udtrykkelige skriftlige samtykke og med angivelse af kilde. Skematiske fremstillinger, billeder og beskrivelser tjener kun til forklaring og visning af dokumentteksten og kan ikke anvendes som grundlag for indbygning og konstruktion. Alle rettigheder forbeholdes.