ABS-sensorer
Her får du nyttig viden og vigtige tips om ABS-sensorer hhv. hjulomdrejningssensorer i biler.
Vigtig sikkerhedsanvisning
De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe autoværkstederne med deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.
Den voksende kompleksitet i trafikken stiller store krav til bilisterne. Førerassistentsystemer aflaster føreren og optimerer færdselssikkerheden. Næsten alle europæiske erhvervskøretøjer er som standard udstyret med moderne køretøjsassistentsystemer, hvilket stiller værkstederne over for nye udfordringer.
I dag spiller elektronikken i bilerne en nøglerolle i alle former for komfort- og sikkerhedsudstyr. Det optimale samspil mellem komplicerede elektroniske systemer sikrer, at bilen fungerer fejlfrit, og forbedrer dermed færdselssikkerheden.
Den intelligente datakommunikation mellem de elektroniske systemer i køretøjerne understøttes af sensorer. Med hensyn til køresikkerheden er det især omdrejningssensorer, der er vigtige, hvilket illustreres af deres anvendelse i mange forskellige
systemer i bilerne.
De benyttes af styreenhederne i førerassistentsystemer som ABS, ASR, ESP og ACC til at registrere hjulenes omdrejningstal.
Informationerne om hjulenes omdrejningstal stilles også til rådighed for andre systemer via dataledninger fra ABS-styreenheden (motor-, gear-, navigations- og affjedringssystemer).
I kraft af disse mangfoldige anvendelser yder omdrejningssensorer et direkte bidrag til kørselsdynamikken, køresikkerheden, kørekomforten, et lavere brændstofforbrug og lave emissionsværdier. Hjulomdrejningssensorer betegnes ofte også som ABS-sensorer, da de oprindeligt blev indført i bilerne sammen med ABS-systemerne.
Hjulomdrejningssensorer inddeles i aktive og passive sensorer, alt efter deres virkemåde. Der kan ikke fastlægges en entydig definition.
I hverdagen på værkstederne er følgende definition bredt anerkendt:
Funktion
Hjulomdrejningssensoren er placeret lige ud for polringen, som er i fast forbindelse med hjulnavet eller drivakslen. Poltappen, der er omgivet af en spole, er forbundet med en permanent magnet, hvis magnetvirkning strækker sig ud til polringen. Polringens drejebevægelse og det hermed forbundne skift mellem tand og tandmellemrum bevirker en ændring af magnetfeltet gennem poltappen og spolen. Dette skiftende magnetfelt inducerer en målbar vekselspænding i spolen (fig. 1).
Vekselspændingens frekvens og amplitude varierer med hjulets omdrejningstal. Induktive, passive sensorer kræver ikke spændingstilførsel fra styreenheden. Da området for registrering af signalet fastlægges af styreenheden, skal størrelsen af amplituden ligge inden for et bestemt spændingsinterval. Afstanden (A) mellem sensor og polring er givet ved udformningen af leje- og navkonstruktionen (fig. 2).
Funktion
Den aktive sensor er en afstandssensor med integreret elektronik, der forsynes med en af ABS-styreenheden defineret spænding. Polringen kan f.eks. være udført som en multipolring, der kan være indbygget i lejets pakdåse. I denne pakdåse er der monteret magneter med skiftende polretning (fig. 3). De magnetoresistive modstande, der er integreret i sensorens elektroniske system, registrerer det skiftende magnetfelt ved multipolringens rotation. Elektronikken i sensoren omformer dette sinussignal til et digitalt signal (fig. 4). Overførslen til styreenheden sker som et strømsignal vha. pulsbreddemodulation.
Sensoren er forbundet med styreenheden gennem et topolet elektrisk kabel. Sensorsignalet overføres også via spændingstilførselsledningen. Den anden ledning tjener som stelforbindelse for sensoren. Foruden magnetoresistive sensorelementer benytter man i dag også Hall-sensoreelementer, som tillader større mellemrum, og som reagerer på de mindste ændringer i magnetfeltet. Hvis der i et køretøj monteres et polhjul af stål i stedet for en multipolring, monteres der tillige en magnet på sensorelementet. Når polhjulet roterer, varierer det konstante magnetfelt i sensoren. Signalbehandlingen og IC er magen til den magnetoresistive sensor.
Der forekommer følgende symptomer ved fejl på hjulomdrejningssensorerne:
Årsager til svigt:
Som regel er anledningen til en kontrol af hjulomdrejningssensorerne, at der er opstået en fejl i ABS/ASR/ESP-bremsesystemet.
Når kontrollampen lyser, er der følgende muligheder for fejlfinding og diagnose:
Diagnoseapparat
Multimeter
Ohmmeter
Oscilloskop
Fejlfinding på hjulenes omdrejningssensorer kan være vanskelig, da det ikke altid er muligt at se på dem, om der er tale om aktive eller passive sensorer. Her skal man bruge de nøjagtige data fra fabrikanten af sensoren og bilfabrikanten. Efter 1998 har bilfabrikkerne fortrinsvis monteret aktive hjulsensorer på grund af denne types fordelagtige tekniske egenskaber som nøjagtighed og kompakt opbygning.
Ved diagnose af komplekse systemer er den bedste teknik alene ikke tilstrækkelig til at reparere køretøjet. Kun veluddannet personale forebygger vilkårlige udskiftninger af systemkomponenter, forhindrer fejl i værkstedets procedurer og kan styrke det tillidsfulde forhold til kunden.
Følg disse generelle anbefalinger for reparationer:
Reparationer af bremsesystemer må kun foretages af kvalificerede fagfolk.
Ved alle reparationer af bremsesystemet skal bilfabrikantens vedligeholdelses- og sikkerhedsforskrifter overholdes, og anvisningerne om montering af de enkelte produkter skal følges
Vi beskriver diagnose af en aktiv hjulomdrejningssensor med eksemplet „Hjulomdrejningssensor ved venstre baghjul defekt“. Din kunde fortæller, at der er en funktionsfejl i ABS-systemet. ABS-kontrollampen lyser under kørslen.
Reparationen vises med en BMW E46 som eksempel. Skematiske illustrationer, billeder og beskrivelser tjener kun til forklaring af dokumentets indhold og kan ikke anvendes som grundlag for montering og reparation.
Forberedelse af diagnose:
Bemærk:
Hvis signalforløbet ikke er uregelmæssigt, skal man først slette fejlen. Derefter skal man prøvekøre bilen med tilsluttet diagnoseapparat. Her anbefales det samtidigt at analysere parametrene, således at årsagen kan indkredses, hvis fejlen opstår igen.
Praktisk tip:
Som følge af sensorens udformning er det meget vanskeligt at foretage en sikker måling direkte på stikbenene. Det kan være en hjælp at fremstille en adapter af en gammel sensor af samme type.
I dette tilfælde er der konstateret en fejl i sensorens kabel. Et brud på strømforsyningsledningen – forårsaget af en mekanisk påvirkning – har medført periodisk manglende forbindelse i stikket.
Følg altid bilproducentens forskrifter ved al kontrol- og diagnosearbejde. Alt efter mærke kan der være foreskrevet yderligere, modelspecifikke kontrolmetoder, der skal følges. Det optimale samspil mellem faktorerne menneske og teknik er vigtigere end nogensinde. Kun den kompetente værksteds-fagmand med aktuel viden, som kan benytte sit tekniske udstyr optimalt, er klar til fremtidens udfordringer.