Kølevæskecirkulationspumpe - mediepumpe MP150
Her får du nyttig viden og vigtige tips om mediepumpen.
Vigtig sikkerhedsanvisning
De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe autoværkstederne med deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.
Termokontrollen i motorkøretøjer er en uundværlig del af moderne køretøjsarkitektur. Komponenter som mediepumpen sikrer optimal styring af varmestrømmene i køretøjet og forbedrer levetiden, effektiviteten og ydeevnen af elbiler.
For at udnytte den producerede varmeenergi optimalt styres de respektive varmestrømme i køretøjet via termokontrol-systemet. Det sikrer, at dele og komponenter som motorer og batterier kan arbejde i deres optimale temperaturområde, og at temperaturen i køretøjets kabine kan styres efter individuelle behov.
MP150e mediepumpen er en elektrisk cirkulationspumpe til kølevæske og bruges i kølekredsløbet til at cirkulere kølevæsken og dermed til at køle batteriet, det elektriske drev og effektelektronikken. Pumpen arbejder uafhængigt af motoren og efter behov, og den kan være tændt kontinuerligt. Den kan bruges som cirkulationspumpe eller som bypass-pumpe. På denne måde kan lithium-ion-batteriets levetid og effektivitet øges, ligesom den samlede rækkevidde af elbiler kan øges.
MP150e mediepumpen har en let og kompakt opbygning og er udstyret med sikkerhedsfunktioner som f.eks. blokeringsdetektering, tørløbssikring, temperatur-, spændings- og strømdetektering.
Desuden har pumpen et såkaldt Active-Cooling-koncept.
Hvis der er en blokering, eller der ikke er kølevæske i pumpen, registreres fejlen af den integrerede elektronik på grundlag af pumpens omdrejningstal og startstrømmen. Hvis der ikke sker nogen ændring inden for en testcyklus, der iværksættes af styreenheden, slukkes pumpen, og der genereres en fejlmelding.
Da den maksimale kølevæsketemperatur for MP150e er 90 °C, er temperaturreduktionen beregnet til at holde temperaturen inden for det angivne område. Pumpens temperatur-effektreduktion styrer elektronikkens temperatur ved at reducere strømforbruget.
Hvis kølevæsketemperaturen stiger over den maksimale værdi, eller hvis temperaturføleren på printpladen beskadiges, registrerer elektronikken overtemperaturfejlen. Ved 124 °C klassificerer pumpeelektronikken en overtemperaturfejl for at stoppe pumpen på en kontrolleret måde.
Hvis der registreres over- eller underspænding, skifter pumpen til tomgang og kører med reduceret effekt for at sikre kølevæskestrømmen.
Hvis der registreres overstrøm, stopper pumpen for at forhindre, at de høje strømme beskadiger pumpen.
For begge fejl gemmes der en fejlkode i fejlhukommelsen.
Ved termisk at koble printpladen og motorviklingerne til kølekredsløbet og ved at placere de strømførende komponenter optimalt for at forbedre temperaturfordelingen på printpladen sikrer Active Cooling-konceptet en bedre bortledning af varmeenergi i pumpen.
MP150e kan således drives med høj elektrisk strømtæthed i statorviklingerne uden overophedning, og den er stort set uafhængig af omgivelsestemperaturens indflydelse.
Tekniske data for MP 150 | |
Mærkespænding | 12 volt |
Spændingsområde | 8 til 16 volt |
Driftstemperatur | Kølevæske -40 °C - +90 °C |
Hydraulisk driftspunkt | 3000l/h |
Rotationsretning | Højre om |
Tæthedsgrad | IP6KX, IPX6K, IPX7, IPX9K |
Vægt | 670 g |
Levetid | > 30000 h |
De tekniske data kan variere afhængigt af versionen.
Elektriske cirkulationspumper til kølevæskecirkulation benyttes i hoved- eller hjælpekølekredsløb i køretøjer med forbrændingsmotorer eller alternative drivmidler.
Deres anvendelsesområder er:
Alt efter type af fremdrift (forbrændingsmotor, hybrid, batterielektrisk) og system kan der være monteret en eller også flere pumper i køretøjet.
Eksempel på systemintegration i kølesystemet i et køretøj med forbrændingsmotor og elmotor.
Køretøjer med forbrændingsmotor og hybridkøretøjer (fig. 1)
Mediepumpen er integreret i motorens kølekredsløb som supplement til den mekaniske vandpumpe og anvendes til ekstra køling i køretøjer med forbrændingsmotor. Pumpens funktioner omfatter styring af temperaturen til køling af ladeluft, transmissionskøling, recirkulation af udstødningsgas og andre behovsstyrede systemer. Det kan reducere både emissioner og brændstofforbrug betydeligt.
Batterielektrisk køretøj (fig. 2)
Ved at bruge mediepumpen kan kølevæskestrømmen i det elektriske køretøj gøres mere fleksibel og effektiv. Den sikrer en optimal temperatur for batteriet og øger dets levetid og effektivitet. Mediepumpen sikrer en tilstrækkelig strøm af kølevæske, så batteriets maksimalt tilladte temperatur ikke overskrides. Det sikrer lang batterilevetid og beskytter alle andre komponenter i et termokontrol-system mod termiske skader.
Den elektriske kølevæskepumpes funktion overvåges af den tilhørende, overordnede systemstyreenhed. Eventuelle fejl registreres af pumpeelektronikken, videresendes til systemstyreenheden via databus-interfacet og lagres i fejlhukommelsen. Med en egnet diagnoseenhed kan fejlkoderne udlæses og benyttes til den fortsatte fejlfinding. En systemrelevant fejl vises som en advarsel for føreren ved at den pågældende kontrollampe i instrumentgruppen lyser.
I vores eksempel blev fejlen P2600 udlæst fra styreenheden.
Mulige årsager:
Mulige konsekvenser af fejlposteringen:
Kraftige mekaniske belastninger, forureninger, tab af kølevæske og store temperaturforskelle fremskynder slitage og kan med tiden føre til en fejl i kølevæskepumpen.
Fejlårsagen kan være en af følgende:
En defekt MP 150 mediepumpe skal udskiftes!
Den er ikke beregnet til reparation
Kølesystemet er under tryk.
Hvis den elektriske kølevæskepumpe skal udskiftes i forbindelse med reparationen, skal du ubetinget overholde sikkerhedsanvisningerne og reparationsvejledningerne fra produkt- og bilproducenterne!
Komponenter under højspænding!
Følg de generelle og producentspecifikke forskrifter.
Alt arbejde må kun udføres af "elektroteknisk uddannede personer".
Højspændingsanlægget skal være afbrudt af en "specialist i arbejde på egensikre HV-køretøjer før reparation.
De respektive landespecifikke love og bestemmelser vedrørende arbejde på højspændingsanlæg skal overholdes.
Skematiske fremstillinger, billeder og beskrivelser bruges kun til forklaring og illustration af teksten og kan ikke anvendes som grundlag for reparation af en given bil.
Styreenhedsdiagnosen er vist som eksempel vha. diagnoseenheden mega macs 77. De aktuelle testmuligheder og funktionsantal kan være forskellige for forskellige bilmærker, og de afhænger af den aktuelle systemkonfiguration af styreenheden.