Lysfordeling for nærlys
Her får du nyttig viden og praktiske tips om lysfordeling i nærlys, fjernlys og landevejslys.
Vigtig sikkerhedsanvisning
De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe autoværkstederne med deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.
Nærlyset er et væsentligt element i bilens lygteudstyr, og det er påbudt ved lov til alle biler. Det tjener først og fremmest til sikker belysning af vejbanen i nærområdet foran bilen, og det må ikke blænde andre trafikanter. Derfor er der specielle krav til lysstyrken og lysfordelingen, som i reglen er asymmetrisk. Nærlyset sikrer desuden, at ens egen bil er godt synlig for andre trafikanter i mørke.
Halogen-forlygter er har en tydelig 15° vinkel i lysfordelingen for det asymmetriske lys. Denne fordeling er endnu i dag den mest udbredte lysfordeling. Også den konstante vinkel for den asymmetriske del er typisk for denne karakteristik. I kraft af halogenpæren er lysets farve gulligt-hvid.
I det viste diagram, der tydeliggør lysfordelingen, forløber den symmetriske andel af lyskeglen til venstre for den lodrette „nullinie“ (modkørende) lige under den stiplede „lys/mørke-grænse“. Dermed undgås det, at de modkørende blændes. Den asymmetriske lysfordeling giver større rækkevidde og bedre overblik på ens egen kørebane og i højre vejkant.
I lysfordelingen i nærlyset fra bi-xenon-forlygter ses en fladere vinkel (12°) for den asymmetriske del af lyset. For flere og flere forlygter er vinklen mellem 12° og 75°. Den asymmetriske del af lyset har et „knæk“ i siden, hvilket dog ikke er en fejl ved lygten. Denne karakteristik er nødvendig som følge af den store lysintensitet for ikke at overskride bestemte lux-værdier i lysfordelingen iht. de gældende ECE-regulativer. Xenon-systemet har højere kelvin-værdier, og derfor er lysets farve blålig-hvid.
Til venstre for den lodrette „nullinie“ (modkørende) forløber den symmetriske del af lyskeglen i det viste diagram lige under den stiplede „lys/mørke-grænse“. Dermed undgås det, at de modkørende blændes. Synslængden i ens egen vognbane og langs vejkanten forøges af den asymmetriske lysfordeling.
Vinklen for den asymmetriske andel af lyset fra LED-nærlyset minder om det foregående bi-xenon-system. Den asymmetriske lysandel udviser et tydeligt „knæk“ (se pilen). Det er dog ikke en fejl ved lygterne. Vinklen tjener til, at man tydeligere og tidligere kan se kantpælene langs vejkanten hhv. begrænsningen i den anden vejside.
I diagrammet forløber den symmetriske andel af lyskeglen til venstre for den lodrette „nullinie“ (modkørende) lige under den stiplede „lys/mørke-grænse“. Dermed undgås det, at de modkørende blændes. I venstre side ses tillige tydeligt en lille, asymmetrisk vinkel opad i lysfordelingen.
Foruden nærlys er det påbudt ved lov, at bilerne skal have fjernlys som en del af bilens lygteudstyr. I modsætning til nærlyset skal fjernlyset sikre den maksimalt mulige belysning af vejbanen. Det bruges derfor især på meget mørke og dårligt overskuelige vejstrækninger uden modkørende trafik, hvor fjernlyset forøger udsynet og dermed sikkerheden, også ved hurtig kørsel. Desuden benyttes fjernlyset som overhalingslys.
Den fjernlysfordeling, der ses på billederne/kontrolskærmene, viser tydeligt forskellene mellem det klassiske fjernlys og fjernlyset fra en LED-forlygte. Det klassiske fjernlys er en fortrinsvis punktvis eller oval lysfordeling omkring centermærket (det lille kvadrat).
Fjernlyset fra LED-forlygter belyser et meget større område. Også her ligger den største lysintensitet omkring centermærket, men i kraft af den større „lysmængde“, som lygten udsender, kan lyset fordeles over en større flade.
Denne lysfordeling aktiveres dog først over en bestemt hastighed. Alt efter bilmærke er der tale om en hastighed mellem 50 og 80 km/h.
Ved at løfte lys/mørke-grænsen (ses på diagrammet) i venstre side forbedres belysningen af kørebanen og vejsiderne. Den asymmetriske lysandel er stejlere, nemlig 60°, og „knækket“ ses at ligge langt tidligere.
In diesem Praxisbeispiel zeigen wir die Messergebnisse von H4-Halogenscheinwerfern anhand eines "Classic Cars" VW Käfer 1303 Cabriolet Baujahr 1979. Die Prüfung der Lichteinstellungen wurde sowohl mit einem analogen SEG IV als auch mit einem digitalen/ kamerabasierten SEG V für Abblend- und Fernlicht durchgeführt.
Das Fahrzeug muss zur Messung auf einer ebenen Prüffläche stehen. Die länderspezifischen Vorgaben für Scheinwerfereinstellplätze sowie die Angaben der Fahrzeughersteller sind zu beachten.
Ladegerät anschließen um eine korrekte Batterie, Bordnetzspannung gewährleisten.
Visuelle Sichtkontrolle auf Beschädigungen des Scheinwerfers durchführen, defekte Leuchtmittel paarweise tauschen.
Die Messung mit dem analogen SEG IV Scheinwerfereinstellgerät von Hella Gutmann Solutions erfolgt manuell. Die Messung wurde zunächst für Abblend- und Fernlicht des linken Scheinwerfers und anschließend entsprechend für den rechten Scheinwerfer durchgeführt.
In beiden Fällen ergibt sich ein einwandfreies Messergebnis mit den typischen Lichtverteilungen dieses Halogen-H4-Scheinwerfers (siehe auch die Ausführung weiter oben). Einstellungsbedürftige Abweichungen liegen nicht vor.
Die Messung mit dem digitalen Scheinwerfereinstellgerät wird mit dem kamerabasierten SEG V von Hella Gutmann Solutions durchgeführt. Der Ablauf des Prüfvorgangs wird komfortabel über das Gerätemenü gesteuert.
Das Ergebnis der Messungen wird auf dem Display des SEG angezeigt. Im vorliegenden Fall zeigen die grünen Pfeile eine ordungsgemäße Scheinwerfereinstellung der Halogen-H4-Scheinwerfer ohne Abweichungen im Lichtbild.
Beispielhaft die Messergebnisse der Lichtverteilung des LED-Scheinwerfers eines aktuellen Renault Mégane IV Baujahr 2016. Zu beachten sind vor Durchführung der Prüfung auch in diesem Fall die Anfordungen an einen ordnungsgemäßen Scheinwerfereinstellplatz.
Die Vorneigung muss in diesem Fall auf 1% eingestellt werden.
Ladegerät anschließen um eine korrekte Batterie,-Bordnetzspannung zu gewährleisten.
Visuelle Sichtkontrolle auf Beschädigungen des Scheinwerfers durchführen.
Die Messung mit dem analogen SEG IV zeigt sowohl für das Abblend- als auch für das Fernlicht auf beiden Seiten die für diesen LED-Scheinwerfer typischen Lichtverteilungen. Wie weiter oben bereits näher beschrieben., ist eine Korrektur der Scheinwerfereinstellung in diesem Fall nicht notwendig.
Bei der Messung mit dem SEG V erfolgt die Steuerung des Messablaufs komfortabel über das Gerätemenü, das Messergebnis wird jeweils im Display angezeigt. Die Messung erfolgt seitenweise jeweils für das Abblend- und das Fernlicht. In diesem Anwendungsbeispiel zeigt die grafische Darstellung auf dem Scheinwerfereinstellgerät ein einwandfreies Messergebnis an, gekennzeichnet durch die grünen Pfeile.