Lad bilen stå og skift til en cykel eller offentlige transportmidler. Du kunne måske endda forestille dig at dele en bil. Hvis du er interesseret i miljøvenlig mobilitet, så har du flere muligheder. Men frem for alt er det elektromobiliteten, der ifølge mange eksperter fra industrien og politikken skal bidrage til at stoppe klimaændringerne og afbøde konsekvenserne.
Elbiler lover en ny form for klimavenlig mobilitet, når de fremstilles og drives med elektricitet fra bæredygtige energikilder. Der er dog stadig udfordringer, der skal overvindes, hvis den batteridrevne elbil (BEV) skal sejre.
Infrastrukturer til ladestationer skal videreudvikles i de fleste lande. Selve produktionen af batterierne efterlader stadig et klart miljømæssigt fodaftryk.
Med deres forholdsvis enkle el-motorer har BEV-elbilerne betydeligt mindre brug for vedligeholdelse end konventionelle personbiler med forbrændingsmotorer. F.eks. forventer eksperter, at arbejdsmængden i bilværkstederne vil falde, og at omsætningen i værkstederne vil falde, når komponenter som transmissioner eller udstødningssystemer ikke længere skal bruges og vedligeholdes.
De mulige alternativer er de såkaldte E-fuels – hvilket er syntetiske brændstoffer, som fremstilles med elektricitet fra 100 % bæredygtige energikilder. Derved udvindes der først og fremmest hydrogen via elektrolyse af vand ved hjælp af vedvarende elektricitet. Derefter tilsættes kuldioxid (CO2) til dette bæredygtigt fremstillede hydrogen under en kemisk proces. Kuldioxiden udvindes af luften og/eller er et affaldsprodukt fra industrielle processer. Forbrændingen producerer kun så meget CO2, som der tages fra miljøet under fremstillingen – brændstoffet er altså klimaneutralt. Disse processer kaldes for "power-to-liquid" eller "power-to-gas" afhængigt af, om de producerer flydende (PTL) eller gasformige (PTG) brændstoffer. Det er rigtigt nok, at der opstår miljøforurening under selve produktionen af de nødvendige råvarer.
Fordelen er, at E-fuels rent teoretisk kan anvendes i konventionelt drevne køretøjer og gøre forbrændingsteknologien CO2-neutral. De vil også kunne tilbydes via de allerede eksisterende benzinstationer for diesel og benzin – så er det ikke nødvendigt at bygge en ny infrastruktur.
Imidlertid ligger virkningsgraden i øjeblikket kun omkring 13 procent på grund af den komplekse produktion. Sammenlignet med dieselmotoren (virkningsgrad op til omkring 45 procent) og benzinmotoren (op til omkring 30 procent) – men især sammenlignet med den elektriske motor (90 procent virkningsgrad) har teknologien dog stadig betydelige mangler.
Desuden er E-fuel stadig dyrt. Eksperter i Tyskland regner med 4,50 EUR pr. liter. Men situationen var meget lignende for batteri-elbiler: For eksempel lå prisen for lithium-ion-batterier i 2013 stadig ved 400 euro per kWh, seks år senere betalte man kun omkring en fjerdedel af denne pris.
Et yderligere problem er, at der i de fleste lande mangler tilstrækkelige vedvarende energikilder samt kapacitet til at producere E-fuels til massemarkedet. I hvert fald indtil videre. På lidt længere sigt kunne E-fuels og køretøjer med konventionelt brændstof køre parallelt iblandt BEV-elbiler og brændstofcellekøretøjer. Tilføjelsen af E-fuels til fossile brændstoffer er også en mulighed. De fleste eksperter er enige om ét punkt: Inden for en overskuelig fremtid vil det ikke være en enkelt teknologi, der kommer til at sikre klimaneutral mobilitet, men en blanding af forskellige teknologier. Her kunne E-fuels være en yderligere spændende mulighed.