Måske kan de ældre blandt jer stadig huske det: Der var engang, for længe siden, hvor man faktisk stadig brugte værksteder til at skrue på... Okay, det er selvfølgelig lidt overdrevet. Men jeg er sikker på, at du vil være enig med os, når vi siger: Opgaverne for værkstedsmedarbejdere har ændret sig markant i de seneste år - nye stillingsbetegnelser som f.eks. automatroniktekniker er blot et tegn herpå. På grund af energikrisen lander der nu også oftere og oftere e-biler med særlige krav på løfteplatformen. Men andelen af elektroniske komponenter er også stigende i køretøjer med klassiske forbrændingsmotorer. Sidst, men ikke mindst, er digitalisering og automatisering i form af Advanced Drivers Assistance Systems (ADAS) på vej ind i bilindustrien - og med dem nye udfordringer for værkstederne. I sit nyhedsbrev fra juni ser European Garage Equipment Association (EGEA) nærmere på, hvad disse er i detaljer.
Du har sikkert allerede repareret eller serviceret førerassistentsystemer på dit værksted. Sandsynligheden er, at du vil støde på disse avancerede førerstøttesystemer (ADAS) endnu oftere i fremtiden: En EU-forordning fastsætter, at nødbremseassistenten og vejbaneassistenten fremover vil være obligatorisk standardudstyr i nye biler. Det automatiske nødopkaldssystem E-Call har været standard i alle nye køretøjer siden 2018. Avancerede ADAS-systemer som Lidar, en form for tredimensional laserscanning, er endnu et skridt i retning af autonom kørsel. IT-færdigheder skader heller ikke andre steder. Moderne biler udvikler sig i stigende grad til højtydende computere på hjul. I stedet for flere decentrale kontrolenheder benytter bilproducenterne en central server, der samler de elektroniske funktioner i køretøjet. Det giver nye muligheder for apps og dataudveksling.
Det er der ingen tvivl om: De nye teknologier giver mere komfort og en lavere risiko for ulykker for de personer, der sidder i køretøjet. Men EGEA ser også nye ansvarsområder for dig: I fremtiden vil det ikke længere kun dreje sig om slidte bremseklodser, defekte kileremme og lignende, men i stigende grad om digitale tjenester. "Diagnostik, kalibreringsudstyr og højspændingsekspertise er ved at blive standarden i branchen", står der i EGEA's nyhedsbrev.
Digitaliseringstendensen giver dog ikke kun fordele, men åbner også døren for ubudne gæster. Vi taler naturligvis om mulige cyberangreb. Uautoriserede personer kan få adgang til private data eller helt overtage kontrollen over det hackede køretøj. Et skrækscenarie, der også optager politikerne. FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) har udsendt cyberretningslinjerne R155 og R156 for at beskytte bilejere mod hackerangreb. Retningslinjerne kræver i det væsentlige, at køretøjsfabrikanterne skal have et cybersikkerhedsstyringssystem og et softwareopdateringsstyringssystem for nye typegodkendelser. I praksis betyder det, at mange værksteder har begrænset adgang til OBD-porten til diagnosticering. Selv for simple aktiviteter som f.eks. aflæsning af en fejlkode eller udskiftning af en komponent skal de berørte værksteder have tilladelse. Adgangstilladelse er kun tilgængelig via tilsvarende certifikater.
Som EGEA skriver i sit nyhedsbrev, er man i gang med intensive drøftelser med EU-Kommissionen, bilproducenterne og andre organisationer på eftermarkedet for at finde en brugbar løsning for alle deltagere på eftermarkedet.