HELLA regn-lys-klima-sensoren indeholder flere, kombinerede sensorstyrefunktioner til f.eks. automatiske viskere, optimerede lygter og klimaanlæg, der tilpasses solstrålingen og luftfugtigheden i bilen, og den har desuden en funktion til forbedring af synligheden af Head-Up-Displays (HUD).
Regn-lys-klima-sensormodulet er en af de mindste af sin type på markedet, og den udmærker sig ved et fleksibelt og modulært koncept. Sensoren forener fem funktioner: regn, lys, solindstråling, fugtighed og synlighed af Head-Up-Displayet. Disse kombinerede funktioner kan samles i en pakke, alt efter kundens krav og ønsker.
Som elektronikekspert med ekspertise inden for originalt udstyr og diagnose tilbyder HELLA en bred produktportefølje på det uafhængige reservedelsmarked - også inden for det vigtige område for avancerede førerassistentsystemer, forkortet ADAS. Fordi alle trafikanters sikkerhed er af største vigtighed. HELLA har tre highlights på programmet, som er afgørende for ADAS: 24 GHz radar-sensor, parkeringshjælpen med ultralydssensorer og regn-/lys-sensorer. Alle tre komponenter bidrager på afgørende vis til at øge trafiksikkerheden.
Takket være HELLAs elektronikekspertise og HELLA Gutmanns diagnose-knowhow får du kombinerede ADAS-løsninger hos os. Alle informationer herom findes i videoen.