„Bruger du strøm eller fossil?“ Flere og flere bilister skifter til elbiler – og alle taler om e-mobilitet. Det gør vi hos HELLA naturligvis også! Vi tilbyder skræddersyet elektronik til alt fra Dual Voltage Battery Management System for rekuperation i elbiler og til Power Pack 48V til mildhybrid-biler, som du kan udnytte til at hjælpe dine kunder på rette vej ud i fremtiden.
I miniserien „Do you speak electric?“, der indledes i de kommende dage, forklarer vi en række begreber om de nye teknologier og præsenterer de rigtige HELLA-løsninger. Fordyb dig sammen med os i den spændende verden af New-Mobility-snak!
Mildhybrid-biler er perfekte for begyndere. Mildhybrider kan ganske vist ikke køre rent elektrisk, men i afgørende situationer giver de så at sige starthjælp til forbrændingsmotoren. Dermed spares der benzin, hvorved bilens CO2-regnskab også optimeres. Enhver konventionel bil kan på et øjeblik blive til en mildhybrid med HELLA Dual Voltage Batterimanagement System eller HELLA PowerPack 48V.
En intelligent batterisensor (IBS) er nøglen til smart energistyring, både i person- og lastbiler. Som markedsledende tilbyder HELLA de rigtige sensorer til begge anvendelsesformål. IBS registrerer alle parametre som f.eks. batteriets alder og ladetilstand. Det reducerer risikoen for, at køretøjet går i stå som følge af et svagt batteri. Sensorer fra HELLA er specielt kompakte og effektive, og de er kompatible med platforme fra alle fabrikanter.
Maksimal Power for Clean Mobility! PowerPack 48V er udviklet af HELLA, og det er en smart, kompakt systemløsning, der især er beregnet til biler med høj effekt. Kraftpakken består af en litium-ion-batteriblok, et batteristyringssystem og en spændingsomformer i ét. Denne enhed kan f.eks. give kortvarig, emissionsfri hjælp til at drive køretøjet. Desuden understøtter PowerPack hybridfunktioner som Active Coasting og rekuperation. HELLA er blandt de største, globale leverandører i denne effektklasse.
Mildhybrid-biler (forbrændingsmotor med elektrisk hjælp) er en vigtig overgangsteknologi. Til dette anvendelsesformål har HELLA udviklet Dual Voltage Battery Management System. Dette system med to spændinger kan samtidig forsyne både 12 volt og 48 volt forbrugere. Der er ikke brug for hverken en ekstern DC/DC-omformer eller et separat litium-ion-batteri. Dermed behøver denne teknologi ikke mere plads i motorrummet end et traditionelt bly-syre-batteri.
De forskellige elektroniske systemer i bilerne kræver forskellige spændinger. DC/DC-omformeren konverterer elektrisk energi mellem to ledningsnet med forskellig spænding for at sikre en pålidelig og stabil strømforsyning til enhver tid. Der findes skræddersyede muligheder til alle modeller i form af en løsning fra HELLA. En DC/DC-omformer til højvolt-modeller (elbiler og mildhybrid-modeller) er allerede under udvikling.
Det største skridt i elektrificering er et Battery Electric Vehicle, også kaldet Pure Electric Vehicle eller All Electric Vehicle. Disse køretøjer har ingen forbrændingsmotor overhovedet, men en rent elektrisk drivline. Andelen af disse køretøjer end endnu lille, men vækstpotentialet er stort. HELLA arbejder på at fremme elektrificeringen i kraft af pladsbesparende, effektivitetsforøgende teknologier.
En Onboard Charger (OBC) gør det muligt at lade bilens batteri både fra en normal stikkontakt og fra en ladestander. Ladetiden afhænger af OBC’ens effektklasse. Med en maksimal virkningsgrad på 98% og en kompakt, fleksibel udformning opfylder HELLA alle forudsætninger for en optimal integration i bilen og bilistvenligt korte ladetider.
Lige som → rekuperation er Passive Coasting en af de metoder, man kan benytte til at spare brændstof i hybridbiler. Ordret oversat betyder dette begreb „aktivt friløb“. Det indebærer, at bilens bevægelsesenergi udnyttes, mens forbrændingsmotoren er stoppet Mange HELLA-komponenter understøtter denne funktion med den aktuelt højeste effektivitet på markedet.
State of Health (SOH) for et batteri beskriver batteriets sundhedstilstand. SOH beregnes på basis af en række værdier, herunder batteriets resterende kapacitet og den beregnede rækkevidde for elbilen. En regelmæssig kontrol af State of Health er vigtig, og det formål opfylder batterimanagement-systemerne og i hybridbiler desuden den → Intelligente batterisensor (IBS) fra HELLA.
Alt, hvad der bidrager til at spare elektricitet er godt – for det giver elbiler større rækkevidde. I den forbindelse optræder begrebet rekuperation. I elbil-sammenhæng står det for tilbageføring af den energi, der genvindes ved opbremsning, til bilens batteri. HELLA åbner for mulighederne for denne værdifulde metode til genvinding af energi med → Dual Voltage Battery Management System eller → PowerPack 48V.